• 2021-22
  • 2020-21
  • Beretning 2019/20
  • Beretning 2018/19
  • Beretning 2017/18
  • Beretning 2016/17

Bestyrelsens ¼ Årsberetning 2021/22

Hjertelig velkommen, vi er glade for at se jer og byder denne gang på gratis hjemmesmurte sandwich med
øl eller vand. Vi kan købes dertil.
Ikke tidligere har Haderslev Kunstforening haft så rodede sæsoner som i 2020/21 og 22.
Ikke at vi har gjort noget særligt, tværtimod har vi prøvet at holde fanen højt og præsenteret kunst som vi
syntes vore medlemmer kunne være tjent med, det har holdt vand til de fleste udstillinger og som altid
med enkelte undtagelser.
Vi har satset på at holde tæt kontakt til medlemskredsen og alligevel, som allerede nævnt i sidst
årsberetning, har vi tabt omkring 90 medlemmer, dem satser vi på at hente snarest. I perioden 20-22, har vi
også mistet flere centrale sponsorer og har nu kun 1 hovedsponsor nemlig El-teknik. Vi takker de
tilbageværende sponsorer, som er en vigtig kilde for foreningens vigtigste arbejde- at præsentere
mangeartet kunst af kvalitet.
Heri ligner vi mange frivillige foreninger, og vores store sats d. 9. april er et forsøg på at skabe virak omkring
en spændende udstilling af Linda Baum og udnytte de ikke afspærrede arealer mellem Kunsthuset og
Rådhuset til projektet Forår på Havnen.
Kunstskolen holder fortsat kurser i huset, men har måttet ses antallet af elever dale, som medlemstallet i
Kunstforeningen.
Siden sidst har vi præsenteret ”Det sort hvide” univers af Nurith Myriam, Helga Kristmundsdottirs islandske
”Urlandskabets Billeder”, en mindre vellykket udstilling ”Det går” af Ida Ferdinand og Siri Kullundsryd samt
Steffen Tast fornemme udstilling ”Tyngdens Lethed” som ligge kan lige nås at ses.
Vores årlige udstillingsbudget ligger omkring 95.000 kr. og heraf kommer der 45000 kr. fra Kulturelt
samvirke og 38000 fra husets kasse. Det er ganske fint afbalanceret. Man kan ikke lave udstillinger af meget
varierende karakter og materiale i forskellige teknikker og opnå balance i regnskabet. Vores budgetforslag
søger at forholde sig til de forventninger vi har både til udstillere, deres værker og støtte fra Kulturelt
Samvirke. Det udviser realistisk er underskud som vi ikke arbejder for, men søger at undgå! Der skal lyde
en stor tak til Kulturelt Samvirke for den økonomiske støtte til vores udstillinger, uden den støtte ville
programmet se meget anderledes ud.
Omtale
Vi har manglet JydskeVestkysten til omtaler af vores udstillinger, men som sædvanlig har Der
Nordschleswiger været på stikkerne hver gang, tak for det.
Arbejdet i bestyrelsen har båret præg af sygdom og fravær fra flere sider, den resterende aktive del har
gjort sit til at beretningsåret slutter godt nok.
Vi mister et foreningsfaktotum, idet foreningens uundværlige mangeårige sekretær Kirsten Petersen
fratræder og der skal lyde en stor tak for en stor indsats gennem årerne, tak Kirsten. Nynne Sanderbo
Martinussen har valgt at fratræde af helbredsgrunde, men tak for gode ideer o.a. Tak også til Anni for
arbejdet med at betale vores regninger. Stor tak skal ligeledes rettes til foreningens vagter/udstillingstilsyn,
også en uundværlig indsats.
Resten af foråret kan Linda Baums udstilling opleves til og med d. 22. maj, og der skal lyde stort tak for
ideen til Forår på Kajen og et i øvrigt fint samarbejde om udstilling og foråret.
Sæsonen afsluttes med en udstilling, der er udsat flere år på grund af corona, Maleri og grafik af Ulrike
Kirchner, fra Haderslevs venskabs Lutherby, Wittenberg. Den vises under hh festen til og med3. juli 2022.
Sæson 22/23 vil byde på adskillige gode og interessante udstillinger og dermed er vi på vej mod
foreningens 100-års jubilæum i 2025.
Der bør altid være et afsluttende afsnit for lidt af hvert og stort og småt:
Der har være mere end 900 gæster i perioden august til februar.
Huset gulve er blevet regenereret og kan holde endnu 10 år.
Huset har fået sit eget fjernvarmeværk, så er vi selvforsynende nu mens omgivelserne ændrer sig!
Vi har udøvende boende i Den kgl. Vejerbod, langt bedre end et tomt og ubrugt hus. Vi er i en
prøveperiode, så må vi se hvad der er basis for.
Året har fortsat det udmærkede samarbejde med arkitekten fra kommunen.
Hermed ser vi frem til et nyt år med gæster, nye medlemmer og nysgerrighed overfor hvad vi har i
folderen. Vi kan være stolte af, at mange udstillere og andre gæster synes vi har et herligt hus og
præsenterer spændende udstillinger å en god måde.
PÅ gensyn
Og her overdrages denne korte ¼ års beretning til forsamlingen.
af Hans V Bang, fmd.
For
Bestyrelsen i Haderslev Kunstforening

Generalforsamlingen for 2020 d. 5. oktober 2021, Månen

Vi gik troligt ind i 2020, godmodigt og med gode oplevelser for vores medlemmer forude. Men det blev ikke som vi troede.

Vi kunne med glæde åbne udstillingen af de to Katrine Nyholm, Silkeborg og Jon Erik Nyholm, København, ler og tegning, en velbesøgt udstilling, af to i familie som ikke hidtil havde udstillet sammen. Udstillingen LER og Maleri, blev årets første udstilling.

Vi arbejdede troligt videre og kunne åbne Annette Gerlif, Viborg, udstilling FRAGMENTER OG RUM, skabt efter inspiration på Haderslev havn, og efter besøg blev der blev indgået en udstillingsaftale. Udstillingen kunne åbne d.22 februar og skulle vare til 22. marts.

Men så skete det, som næsten et lys fra en klar himmel. Vi måtte på dagen for den årlige generalforsamling 11. marts lukke og slukke, aflyse generalforsamlingen og se det hele fra en anden synsvinkel. Haderslev hus havde lavet den dejligste mad, som havde høj kvalitet,nemlig Sønderjysk Tapas, til os. Men vi måtte havde vagter ved Haderslev Hus for at kunne fortælle om aflysningen. Få dage efter kunne vi med opslag fortælle at Annette Gerlifs udstilling var lukket, Riimfaxe udstillingen, specielt skabt til Kunsthuset i anledning af 100 året for genforening, med titlen Genforeningen, Frienship, aflyst og Helga Kristmundsdottirs udstilling Urlandskabets billeder blev udsat til 2o21. Ligeså med Birgit Østegaard udstillingen, STICK & STONES, der også blev skab til den store sal i Kunsthuset

Der udkom intet program, vi tykkede lidt på det hele og prøvede hen på året at lave en udstilling med Rasmus Bjørn og hans nye malerier, men nu som digital oplevelse. Udstillingen kunne ses på vores hjemmeside. Og der også finde program og ændringer. Det er ikke måden at gøre det på, ved vi nu. Skal det gøres ordentligt vil det koste og være egne sig til denne formidlingsform, evt. med en kender som cicerone, eller bare en guide på.

Aflyst blev også foredrag med Jørn Buch 1. april 2020.

I juni kunne vi glædes over afsløringen af Andreas Velins store malede gavl, skabt i anledning af 100 året for den såkaldte Genforening og med midler fra bl.a. Haderslev Kommunes særlige genforeningspulje og med assistance fra Foreningen.

I sommeren blev det muligt at åbne igen og det gjorde vi med tandlægen og fotografen Søren Thorsens smukke og humoristiske fotografier med titlen MED MIT BLIK. Den blev suppleret med film skab af samme fotograf, begge dele godt besøgt, alt taget i betragtning.

Generalforsamlingen blev aflyst og først mulig at arrangere i efteråret 2020.

Senere fulgte udstillingen Iteration, med keramiske arbejder af Kim Holm og vævede tæpper af Ann Sloth. En smuk udstilling i det rigtige lys.

Lyset blev bevilget med Kr. 91.000 af SE´s Vækstpulje og suppleret af sponsormidler og Haderslev Kommune. Dermed blev det muligt at skifte al udstillingsbelysning på en gang!

Året sluttede med åbningen af en store udstilling af 10 danske og tyske kunstnere også i anledening af Genforeningen, nemlig kunstner Gruppen Riimfaxe, Titlen var Genforeningen, Friendship, An artist book. Hertil blev der udgivet et hæfte om udstillingen og udstillerne samt deres værker- fås stadig gratis for medlemmer. Udstillingen var støttet af Kulturelt Samvirke og Haderslev Kommunes 2020 midler og det er vi glade for, det koster nemlig at skabe større udstillinger beregnet til huset og med flere end 1-2 kunstnere.

En ny bestyrelse tog arbejdstøjet på. Den kom til at bestå af og kasserer Anni Rindum, sekretær Kirsten Petersen, næstformand og pr ansvarlig Hanne Christiansen, Søren Kistorp , ansvarlig for vagtplanerne samt nyvalgte Nynne Sanderbo Martinussen med ansvar for bygningstilsyn. Ilse Møller Tallingbjerg som suppleant. Som formand konstitueredes Hans V Bang.

Ikke alle pladser kunne besættes, men det håber vi på iår.

Samtidig med håbet om nye tider, var vi igang med forberedelserne til aktiviteter i 2021. En ny programfolder blev vedtaget og resultatet ses i 2021.

Der blev også nedsat en arbejdsgruppe bestående Af Nynne Sanderbo Martinusen og Hanne Christiansen, om udnyttelsen af Vejerboden, sesultatet heraf er sat i søen i oktober 2021. Se plakat på hjemmesiden indtil 15/10-2021.

Økonomien har ”undret sig” over hvorledes 2020 kunne se sådan ud og er en smule mærket af forholdene og de manglende muligheder. Dog fik vi kommunal støtte til delvis dækning af udgifter til plakat og invitationer der kunne smides væk, samt hjælp til delvis dækning af maden der ikke blev spist til den oprindelige generalforsamling.

Sponsorudvalget stod for virksomhedssponsoraterne og hovedsponsorer, det går pt. ikke så nemt. Her skal der siges tak for indsatsen til de to afgående medlemmer, Hans Dirks og Hanne Berg for deres fine mangeårige indsats.

Vi har satset meget på, at informere medlemmerne så hurtigt og dækkende som muligt i denne komplicerede tid i historien. Det håber vi har været tilstrækkeligt.

Til næste generalforsamling i marts 2022, vil vi prøve at genindføre spisningen som jo er faldet ud to på hinanden følgende år.

Med denne sent placerede generalforsamling og behovet for nye bestyrelsesmedlemmer og suppleanter, kan det siges ,at trods et mindre fald i medlemstallet og sponsorer, har vi kunnet etablere et rigt og fyldigt program og vores udstillinger er godt besøgt- så vi er gang med en ny normalitet, på gensyn i Kunsthuset .

Tak for opmærksomheden PÅ bestyrelsen vegne Hans V Bang

Godkendt på generalforsamlingen d. 5/9 2021

Bestyrelsens beretning 2019-2020

Man må ikke tro at årene i Haderslev Kunstforening ligner hinanden, slet ikke og da særligt ikke dette beretningsår.

Ved konstitueringen i marts 2019 fik foreningen en ny formand, efter en fin indsats fra Arthur Mathiesen gennem 10 år. De 10 år har selvfølgelig sat sit præg på hvad man gør, hvordan man gør og hvorfor. 

Det betyder at en bestyrelse kan komme ud i et vacuum, hvor det enkelte bestyrelsesmedlem får en anden status i den samlede bestyrelse end tidligere- og det har vi alle skullet vænne os til.

På kasserer området har foreningen haft et noget stormomsust år, idet de planer der var lagt for overdragelse af kasserer opgaver fra den tidligere kasserer til den nuværende og aftrædende kasserer ikke kunne løses som tænkt og planlagt. Med ekstern økonomisk ekspertise er der dog kommet skik på bilag og konti, så der kan fremlægges et seriøst regnskab og men af de samme grunde ikke noget budget. Det halve budget år er gået og budgettet er jo bestyrelsens pejling af det kommende år!

Også på udstillingsområdet og derfor også på foreningens omsætning, er 2019 dog helt eksceptionelt. Uanset er foreningens økonomi ret så sund. Men overgangen fra den ene bank til den anden, har betydet at der kan forekomme indbetaling ger som vi ikke kan identificere på grund af at de ikke er indbetalt på den rigtige konto, men måske lagt til automatisk betaling på hos den tidl. bank. Det beklager vi meget.

Grafikeren Tine Hind udstillede Højtryk og andre udtryk til hen i april og fortalte i et foredrag morsomt og oplysende om sit grafiske arbejde gennem årerne. Et interessant indblik i grafikkens teknikker, udtryk og muligheder.

Så fulgte fotografen og arkæologen Henrik Brahes fotografiske udstilling ”Arch Hands”, om hænderne der sørger for utallige udgravninger i Mellemøsten og andre steder. Han store smukke bog nåede desværre ikke at udkomme under udstillingen som planlagt, men kunne bestilles og er en del af udlodningen, nummereret og signeret af ham selv.

Kunstfotografiet og grafikken er nogle af de retninger/genrer vi har mindst af og ligeledes lyskunsten i Danmark- men se om der ikke sker noget på den front! Selvom der er forskelligt publikum til de forskellige genrer, skal foreningen fortsat viser kvalitetseksempler.

Foråret afsluttedes med grafiske værker og illustrationer af Povl Christensen der døde i 1977, bl.a. en serie til erindringsbogen Jammers Minde. En udstilling og foredrag af magister Mogens Paahus, gjort mulig af grafikerens søn Joakim Heramb Christensen, tidligere lærer på Haderslev Katedralskole.

Efteråret indledtes med en smuk og meget detailleret udstilling af kunstnergruppen Sæhrimner fra Aalborg, som også stod for en inspirerende installation/skulptur Sommerfugleliv, skabt af kunstnerne og Lasse Petersen samt mange skolebørn- musik dertil komponeret af Jesper Ry fra Musikskolen.

Så fulgte ”8. juli”, en stor udstilling af maleren Anders Moseholms værker med relation til og udsprunget af sene erindringer om Damkatastrofen i 1959. Arthur Mathiesen havde stået for det store forberedende arbejde. Det blev en af de mest besøgte udstillinger og i kraft af salg også den med den største omsætning (150.000 kr.). Der hænger nu malerier af format på flere måder, på vores Rådhus og andre steder i byen, og fastholder erindringen om den tragiske hændelse i 1959.

Det blev også tid til en velbesøgt film aften med film om Arne Haugen Sørensens værk i Århus valgmenighedskirke. Af Caroline Krabbe 2017. Tal R: The Virgin.  Dokumentarfilm af Daniel Dencik, og den tredie film beskæftiger sig med maleren Poul Anker Bech 1942-2009. Poul Anker Bech: Sol og månes verdner. Om realisme og symboler i Poul Anker Bechs værk. Første del blev vist på filmaftenen 2018.

 

Dali 101 værker” fyldte Kunsthuset til hen i november. En salgsudstilling fra plade-producenten Peter Olufsens samlinger, arrangeret af Galleri Rasmus og formidlet af Arthur Mathiesen. Man kan vel tillade sig at kalde det en 100 års begivenhed!

Det blev udført et stort arbejde i forbindelse med julesalgsweekenden, der igen kunne mestre og præsentere kunst og kunsthåndværk af høj kvalitet. Arrangementet var udtryk for foreningens evne og vilje til at præsentere meget gode kunstnere.

Efter vinterlukning åbnedes medio januar en keramisk og malerisk udstilling med Katrine Nyholm og Jon Erik Nyholm, en udstilling af tantens arbejder og nevøens maleriske forsøg. De havde ikke udstillet sammen før og nød det.

En spændende udstilling af Annette Gerlif-, Fragmenter af Rum, skunne ses i alt for få dage i Kunsthuset- allerede velbesøgt. Særligt ved denne udstilling var, at en del af de udstillede værker er inspireret af kunstnerens ophold og research på Havnen i Haderslev. Den lukkede modvilligt i marts 2020!       

Der har i beretningsperioden være ca. 3200 gæster til foreningens arrangementer.

Senere skulle en dristig indsats, en genforeningsrelateret udstilling af værker af 10 af medlemmerne af kunstnergruppen Riimfaxe- under titlen Friendship- an artist book, skabt til Kunsthuset i Haderslev åbne. Udstillingen bliver dog, forsinket til noget bl.a. i kraft af midler fra de kommunale 2020 midler og støtte fra Kultur Samvirket i Haderslev Kommune. Udstillingen åbner 31. oktober i år.

Et foredrag af historikeren Jørn Buch blev aflyst.

I løbet af maj og juni, afhængigt af vejret, skabte streetartisten Andreas Welin et stort gavlbillede ved indkørslen til Hotel Norden på Storegade, værket er støttet af Kommunens 2020 midler og Kultursamvirket i Haderslev. Det blev virkelighed! Og har modtaget megen ros og fin omtale.

Foråret afsluttedes ikke med den planlagte udstilling af islandske Helga Kristmundsdottir, ”Urlandskabets billeder”, en bred vifte af malerier. Men vises i november 2021.

Foreningens bestyrelse er det man kan kalde en arbejdende bestyrelse, hvis hovedopgave er at følge foreningens formål: Kunstforeningen har til formål at vække og fremme interessen for bildende kunst og hermed beslægtede udtryksformer. Kunstformidlingen kan ske ved udstillinger, filmvisning, foredrag og udflugter.

Det sker, som bekendt, pt hovedsagelig ved at arrangere udstillinger af varierende genrer og kategorier, men altid af høj kvalitet. Det bliver da også tid og plads til en årlig filmvisning af film med eller om kunstnere og deres værk.

Udflugter er det ikke blevet til denne gang, dertil har kræfter og overskud ikke rakt.

Men bestyrelsen er også lejer i kommunens hus. Det betyder, at det indvendige skal holdes i orden, at Teknik og miljø skal informeres om evt. fejl. Det betyder også at der skal gøres rent indenfor og i området omkring Kunsthuset og Vejerboden. 

Vores udstillingsteknik har på det seneste været bøvlet at have med at gøre, stort og dyrt og uden mulighed for at genanskaffelse. Derfor valgte bestyrelsen at søge midler til et nyt belysningssystem og det lykkedes, takket være 91.875kr. fra SEs Vækst pulje fond. Teknik og miljø valgte på den baggrund at bevilge midler som gjorde det muligt at opsætte det rigtige udstil-lingslys i hele Kunsthuset. Bedre lys, nemmere lys, mindre strømforbrug og æstetisk passende ind i huset. Tak for støtten hertil fra Se vækst pulje, Teknik og miljø samt Sponsorgruppen i huset.

Vi har nu erfaring for at såvel publikum som udstillere synes vældig godt om Kunsthuset og dets muligheder.

Talentudviklings projektet ”Kunstvæksthuset” er lagt i bero indtil videre. Gemt, men ikke glemt. Vi mener stadig væk at byen bør have et talentudviklingssted for unge og andre talenter indenfor de kunstneriske genrer, klassiske som samtidige. Projektet vil fortsat være af lokal og regional interesse. At udvikle børn og særligt unges mulige talenter er en opgave på lige fod med at lære dansk!

Ud over arbejdet med udstillinger og dertil hørende op og nedtagning, har foreningen også været i gang med at vænne sig til at bruge internetplatformen Conventus. Det vil med tiden vise sig at være en hjælp, både med hensyn til overblik og mindre tidsforbrug- som skal benyttes ved ansøgninger, indberetninger og kan benyttes til regnskabsaflæggelse og medlemsstyring. Vi er langt fra færdige med det, men godt i gang.

Som det ses af dagsordenen, har bestyrelsen ønsker om vedtægtsændringer, så ledes at de lever op til tidens virkelighed på flere måder.

Der skal lyde en tak til følgende:

Tilsyns folket- for den store og nødvendige hjælp med at holde udstillingerne åbne og til Ove Jensen for en fornem organisering deraf. Vi er fortsat interesserede i at nye medlemmer og tilsynspersoner melder sig.

Tak til kasserer Per Feldskov for mange års store arbejde med foreningens budgetter og regnskaber.

Tak til Jørn Andersen for hans mangeartede indsats i bestyrelsen.

Tak til Tove Sørensen for megen god hjælp. Toves hukommelse kommer os ofte til hjælp. Tove har pt. overtaget vagtplanlægninger for foreningens udstillinger.

Åbning på onsdagene- som er en prøve, der tages op til revision med henblik for fortsættelse eller evt. med ændret tidspunkt. Det tager tid før ændringer i åbningstider bundfælder sig hos det kunstinteresserede publikum. Tak for hjælp med dette.

Ingen kunstforening uden medlemmernes opbakning- det er foreningens grundøkonomi og derfor ser vi gerne flere medlemmer i den kommende tid.

Haderslev Kommune-Teknik og miljø- med tak for rigtig godt samarbejde, eks. i forbindelse med renovering af de gamle vinduer i den store sal og accept af vores ønske om at kunne finansiere et nyt loft i den store sal, så det går til kip. Det vil forbedre salens akustik og den æstetiske oplevelse af rummet og dets indhold betydeligt. Det arbejder vi fortsat på at realisere.

-Kultursamvirket, for økonomisk støtte til de fleste udstillinger

Pressen, for fin formidling af foreningens aktiviteter

Sponsorudvalget, for flot arbejde med at fastholde og udvide antallet af store og små sponsorer

Folkeuniversitetet for åbenhed overfor vores ønsker om foredrag.

Vi håber at denne generalforsamling kan medvirke til at begynde et generationsskifte. Så den 96 år ”gamle” Kunstforening kan fortsætte det gode arbejde med at formidle kunst i mange kategorier og genrer i de kommende år.

 

Til efteråret 2022 åbnes forhåbentlig, et stort samarbejdsprojekt mellem kunstnere i Flensborg, Skibsfartsmuseet- vi har jo fjorde tilfælles, danske kunstnere, musik, workshops for unge og meget mere. Der er to grundpiller i projektet ”Den anden side”, nemlig kunstudstilling i kunsthuset- relationer bl.a. til begrebet havn og i trekantfestivalens uge, forskellige kunst og musikworkshops for unge i Haderslev. i 2023 kommer så anden del (forudsat at den kan finansieres). Dette er et udviklingsprojektprojekt.

Senere i oktober/ Gæster keramikeren Kim Holm, Århus, Kunsthuset med en ny udstilling i samarbejde med billedvæveren Ann Sloth, som arbejder i såvel papir, som med akvarel og i mange formater og farver vævede billedtæpper. Udstillingen åbner31. oktober.

Meget skulle have set anderledes ud, men verden omkring os ændrede sig på en måde vi ikke kunne undgå

Vi ser frem til at mødes til mange gode oplevelser for de nysgerrige, i Kunsthuset fremover.

Hermed er beretningen overgivet til generalforsamlingen.

På bestyrelsens vegne

Hans V Bang Fmd.

Godkendt på generalforsamlingen 9/9 2020

Bestyrelsens beretning 2018-2019.

Bestyrelsen kan igen se tilbage på et meget aktivt år i foreningens regi – selvom hun er ved at være en gammel dame – 94 år – godt gået med at formidle kunst i Haderslev. Der er grøde og liv i foreningen med et medlemstal på omkr. 370, hvilket efter kommunens størrelse sammenholdt med andre kommuner er meget pænt.

Et stort aktiv for foreningen er, at vi kan holde til huse i et smørhul på Haderslev Havn – i Det gamle  Havnekontor med Vejerbod. Flot og godt placeret bynær og ved fjord og havnepromenade. Smukke bygninger med gode udstillingsmuligheder og hjemsted for Haderslev kunstskole.

Et kunst-kraft-center i Haderslev kommune.

I det forgangne år siden sidste generalforsamling har bestyrelsen beflittet sig på igen at vise et alsidigt udstillingsprogram – jf. informationsfolderne for slut sæson 2017-18 og sæson 2018-19. 

Efter sommerferien 2018 lagde vi ud med en stor udstilling med skitser og tegninger af Jes Mogensen fra Sønderborg- både i DgH og i Vejerboden med ekstra åbningstider i Tre-kant-festivalugen -uden dog at opnå det helt store besøgstal i Vejerboden!

Den efterfølgende udstilling med et alsidigt sortiment af værker af Bruno Kjær, Ålborg i både DgH og Vejerbod var velbesøgt og meget rost. Især de blå hoveder i havnebassinet vakte opmærksomhed, selv om enkelte af dem tog ud i fjorden på egen ”hånd”. 

Efterårets udstillinger sluttede af med afrikansk kunst – en alsidig udstilling af meget variabel kvalitet, men med et flot salg – priserne var meget lave. Flot åbning med kora-musik ved Basiru Suso. Desværre blev foredraget i fbm udstillingen aflyst p.g.a sygdom.

”Marskens kunstnere” ved indgangen til 2019 blev en meget stor succes: kvalitetsmæssigt, besøgs- og salgsmæssigt. Nationalpark Vadehavet med marsk, ”sort sol” og Vadehavscenter  har interesse, hvilket de foregående års fuldtegnede kunstudflugter derud til også viste.

I øjeblikket vises en stor retrospektiv udstilling med værker og personlige effekter af Kamma Svensson, der har sønderjyske rødder med et markant internationalt kunstnerisk virke – illustrator til mange magasiner, blade og bøger.

I forårsperioden vises først ”Højtryk og andre udtryk” – dvs. grafiske værker af kunstneren Tine Hind, Århus, Udstillingen følges op af et foredrag mandag d. 8. april, hvor Tine Hind vil fortælle om sit 

mangeårige kunstneriske virke med sværte under neglene. Jf. udsendt ferniseringskort.

Herpå følger i april-maj fotokunst: ”Arch Hands” ved Henrik Brahe – 

i udstillingsperioden indlægges et foredrag med kunstneren. Nærmere herom senere.

Foreningens sidste udstilling før sommerferien er med grafiker og illustrator Poul Christensen, der har illustreret en lang række litterære værker. En dygtig og spændende kunstner, der er værd at stifte bekendtskab med. Professor Mogens Pahuus, Ålborg Universitet holder foredrag om Poul Christensen d. 13. juni.

Julesalgsweekenden i begyndelsen af december var stor og omfattende – mange kunstnere og kunsthåndværkere deltog og niveauet var højt. Vel besøgt – godt salg for de fleste udstillere – betydningsfuld PR for kunsthuset og foreningen. 

Et stort arbejde at gennemføre – men al besværet værd – stor tak til udvalget!

I de sidste par år har vi med succes tilbudt og gennemført filmaftener om kunst og kunstnere kun for vore medlemmer. I år d. 28. november med film om: Koldingkunstneren Erling Jørgensen – som ”ekspert i sort” og en portrætfilm om den nordjyske kunstner Poul Anker Bech.

Kunstudflugten gik i efteråret til Nord Art i Carlshütte ved Rendsborg – en imponerende udstilling i park og haller. Om end vejret ikke helt var med os, blev turen en stor kunstnerisk oplevelse bl.a. affødt af god, vidende og inspirerende guidning. Nord Art er hvert år et besøg værd i sommerperioden juni – oktober.

Traditionen tro mødes bestyrelsen hvert år en aften i september med lidt brød og vin med alle vore hjælpere, der fører tilsyn og bistår bestyrelsen i sit arbejde. Det er en uvurderlig hjælp – især med at føre tilsyn ved vore udstillinger.  Et ønske – et behov er om muligt at få udvidet åbningen i DgH til flere dag, hvilket er afhængig af, om vi kan få udvidet antallet at hjælpere med at føre tilsyn.  Kan det lade sig gøre?

På mødet får vi samlet op på indtryk og reaktioner fra besøgende samt gensidigt informeret om foreningens aktiviteter.  I år sluttede vi af med besøg af kunstneren Ken Denning, der fortalt om sit bog- og kunstprojekt: 25 Højskolesange.

Vi er meget taknemlige for forslag og ideer til udstillinger, udflugter, kunstrejse, foredrag, film m.v. fra jer medlemmer – også gerne som kommentarer til bestyrelsen beretning.

På sidste års generalforsamling blev opløsningen af Havnekontorets Venner som forening adviseret. Det skete på en ekstra ordinær generalforsamling i april måned. I stedet for er der nu oprettet et ad hoc udvalg under HKF: Haderslev Kunstforenings Sponsorudvalg bestående af 4 selvsupplerende medlemmer: Hans D. Dirks, formand, Orla Bryld Mortensen, kasserer samt Hanne Berg og Peter Hee.  Udvalgets hovedopgaver er ved tegning af sponsorater til at yde tilskud til driften af Det gamle Havnekontor.

Foreningens medlemmer opfordres til at være behjælpelige med at tegne hovedsponsorer (á 6.000 kr. årligt) og virksomhedssponsorer (650 kr. årligt).

Bestyrelsen er meget taknemlig for sponsorudvalgets store arbejde med at rejse midler til bygningsdriften. Stor TAK.

Projekt: Fremtidens kunstens væksthus blev i foråret 2018 fremsendt til politisk behandling, men affødt at kommunevalg november 2017 og efterfølgende konstituering i udvalg, har Kultur- og Fritidsudvalget ikke endeligt taget stilling til HKF´s fremsendte projekt henlagt til Det gule Pakhus på Jomfrustien. Sidestillet hermed er et andet kunstprojekt: ”Kunsthal 6100” fremsendt til politisk behandling. P.t. er der ikke taget endelig stilling kunstforeningens projekt.

Haderslev Kunstforenings aktiviteter og hjemsted vil forsat være i Kunsthuset: Det gamle Havnekontor m. Vejerbod på huslejefri kontrakt frem til udgangen 2026.

Kunsthuset er i 2018 blev fint udvendigt istandsat. Sandblæst, filset, malet,  repareret eller isat nye vinduer og hoveddøren restaureret. 

På vejervægten er de glatte træplanker fjernet og erstattet af en pæn flisebelægning.

Cykelstativer på medlemsopfordring er opsat til venstre for hovedindgangen. 

Indvendigt har bestyrelsen malet lokalerne – og Kunstskolen har indrettet et nyt funktionsdueligt køkken ovenpå.

En ansøgning til A.P.Møller fonden om tilskud til at ændre lyd- og lysforholdene i det store udstillingslokale blev desværre ikke imødekommet. Ønsket om at få loft til kip må vente til senere.

Men Kunsthuset er et flot velfungerende bygningskompleks til formidling af kunst på Haderslev Havn og dækker til fulde kunstforeningens behov.

Et kig ind i næste sæson:

I år er det 60 år siden den tragiske ulykke på Haderslev Dam fandt sted – d. 8. juli 1959. I den forbindelse vil bogen ”Den tavse tragedie” blive genudgivet i redigeret udgave. Kunstforeningen arrangerer en kunstudstilling med titlen: ”8. juli” med værker af kunstneren Anders Moseholm, hvis far som CF værnepligtig deltog i redningsarbejdet. Anders Moseholm har malet en række malerier med afsæt i denne meget traumatiske hændelse.

Kommune, fonde og virksomheder søges om økonomisk støtte til udstillingen og indkøb af værker herfra til Haderslev. 

I 2020 vil der på forskellig vis blive markeringer af 100-året for genforeningen, hvilket kunstforeningen også planlægger at deltage i med en udstilling i Det gamle Havnekontor.

I august startes sæson 2019-2020 med en større udstilling med værker i og uden for Det gamle Havnekontor med kunstnergruppen Sæhrimner fra Nordjylland .

Bestyrelsen er godt i gang med planlægningen af næste sæson, men der er gode muligheder for, at der her fra generalforsamlingen kan stilles forslag til aktiviteter – det være sig udstillinger som andre kunstrelaterede aktiviteter.

 

Til slut – en stor tak:

For sponsorudvalgets indsats og til hoved- og virksomhedssponsorer for økonomisk tilskud til bygningsdriften,

Til Kultur og Fritid for støtte til bygningsdriften, 

Til Kulturelt Samvirkes tilskud til udstillinger,

Til Historisk Arkiv i fbm. udstillingen Indblik – Kamma Svensson og den forestående i september- oktober udstilling ”8. juli” med værker af Anders Moseholm.

Til Folkeuniversitetet fort støtte til gennemførelse af foredrag,

Til alle de medlemmer, der påtager sig tilsynsopgaver og hjælper bestyrelsen med andre opgaver – eksempelvis: udfærdigelse af tilsynsplaner, julesalgsweekend m.v.

Og sidst men ikke mindst til alle vore medlemmer, som på forskellig vis er med til at støtte og synliggøre Haderslev Kunstforening.

Stor tak for engageret samarbejde og for stor arbejdsindsats i bestyrelsen – uden dette ingen kunstforening.

God vind for foreningen fremover.

Haderslev Kunstforening 1. marts 2019.

                  p.b.v.

Arthur Mathiesen, formand 

Traditionen tro kan bestyrelsen igen se tilbage på et meget travlt og arbejdsomt år med at formidle kunst.

Først og fremmest i alle de aktiviteter, der har været henlagt til Kunsthuset Det gamle Havnekontor – det være sig i form af en række udstillinger med forskellige temaer og udtryksformer: malerier, grafik, tegninger, collager, skulpturer og keramiske arbejder, jf. HKF` aktivitets foldere for forrige og indeværende år – dvs. perioden 1. april 2017 og frem til nu.
Der er blevet vist billedkunst og kunsthåndværk af danske og udenlandske kunstnere – nævnes skal f.eks. den franske kunst i foråret og den færøske kunst i efteråret 2017 via Gallerie Rasmus i Odense på VUC Syd – udstillinger som trak pæne besøgstal og godt salg.
I samarbejde med “Galleriet – Kunstforening for ansatte i Haderslev Kommune” blev der afholdt en meget stor kunstudstilling: “6. Regionalschau” fra Die Drostei i Pinneberg i Holsten på Haderslev Rådhus og i Det gamle Havnekontor i august – september måned – en udstilling med meget forskelligt artede kunstværker af kunstnere fra nord og syd for grænsen. Spændende grænseoverskridende projekt, som nok i omfang og tidsforbrug var for voldsom for vore foreninger, hvorfor det næppe gentages.
Bestyrelsen bestræber sig fortsat på at komme hele spektret rundt i de kunstneriske udtryksformer – herunder også installationskunst, hvilket bl.a. fremgår af den igangværende udstilling: “Gemt”.

År 2017 stod i reformationsjubilæets tegn og her bidrog kunstforeningen også med udstillinger og aktiviteter – bl.a. med udstillingen “Luthers hr. Käthe” i maj-juni sidste år og et forudgående foredrag herom med cand. theol. Karen Rommedahl.
Endvidere var kunstforeningens bestyrelse via Billedkunstrådet også involveret i et udsmykningsprojekt sammen med lærerstuderende på UC Syd i form af “gavludsmykning” ved Teaterstien (banelegemet – nu gang/cykelsti).

I 2017 deltog Haderslev Kommune i 3-kant områdets kulturfestival i august september med opsætningen af en plakat/skrivesøjle på Havnen. Her kunne man skrive om sine egne grænseoverskridende oplevelser – f.eks. ved have foretaget den lange svævebanetur fra toppen af siloerne og ud til strandparken m.v. Skrivesøjlen blev ikke den helt store succes – men tak for samarbejdet herom med Haderslev Erhvervsråd og Haderslev Kommune.

I november havde vi en filmaften for vore medlemmer med stor tilslutning – en rigtig god aften, hvorfor bestyrelsen vil fortsætte hermed i den kommende sæson.

På foredragsfronten har vi endvidere i samarbejde med og støtte fra folkeuniversitetsforeningen afholdt en række foredrag – dels om Emil Nolde i fbm. hans 150 års jubilæums markering bl.a. på Noldestieftung i Seebüll og på Kunstmuseet i Tønder og her i marts foredraget om fynsk malerkunst med afsæt i kunstnersøskendeparret Christine Swane og Johannes Larsen. Og forude i april måned (Mandag d. 16. april kl. 19) et foredrag om fotokunst, som efterhånden er blevet en spændende og værdsat kunstnerisk udtryksform – foredragsholder er mag.art i kunsthistorie Kristine Kern. Den planlagte fotoudstilling på VUS SYD i marts april er blevet aflyst, idet Erik Steffensen ikke havde værker, der kunne passe ind til det store udstillingslokale – men vi påtænker at få en fotoudstilling med i næste sæsons program.

Julesalgsweekend med salg af god kunst og kunsthåndværk til “julepriser” er nok kommet for at blive, idet der er meget pæne besøgstal og rimelig omsætning.
Medens “bytte/salg”-weekend (søndag) for vore medlemmer nok skal holde en pause, da der i år ikke var tilstrækkelig interesse herfor, og den blev derfor aflyst.

Ligeså kniber det med at samle interesse for kunstrejser med overnatning – turen til Fyn her i marts måned med 1 overnatning måtte også aflyses, selv om der på forhånd så ud til at være interesse herfor. Bestyrelsen undlader at tilbyde en kunstrejse i næste sæson, med mindre der er medlemmer, der ønsker det og vil være med til at planlægge en sådan. Derimod er der god interesse for en-dags-kunstudflugter, hvilket de to udflugter til Nationalpark Vadehavet har vist. Derfor vil bestyrelsen fortsætte med at tilbyde en-dags-udflugter – en mulighed i den kommende sæson kan være en tur til: Nord Art, Kunstwerk Carlshütte ved Rensborg – Nordeuropas største internationale kunstudstilling, der finder sted hvert år i perioden juni – oktober.

Sæson 2017-18 afsluttes med to udstillinger:
“En tango for Rum og Natur” – med kunstnerne Babro Åberg, keramik og Inge Ørntoft, maleri i marts- april og slutteligen før sommerpausen: “Skrin & Tavler” – med kunstnerne Thyge Thomsen, keramik og Bettina Winkelmann, malerier , afbrudt at Artiskok og Kunstskolens udstillinger i slut april / begynd maj måned.

Som beskrevet foranstående er der rimelig stor kunstnerisk aktivitet på Haderslev Havn – forhåbentlig til stor glæde for kunstforeningens mange og trofaste medlemmer + alle i øvrigt kunstinteresserede i Haderslev kommune og besøgende i byen.

Kunst er vigtig,
Kunst har betydning,
Kunst giver oplevelse,
Kunst giver inspiration,
Kunst åbner op for kreativitet og nytænkning,
Kunst er nyskabende,
Kunst har vækstpotentialer,
Kunst er livsnødvendig,
Kunst beskriver fortid og nutid og viser vej ind i global fremtid,

Kunsten længe leve.

For at give kunsten gode betingelser i Haderslev Kommune har bestyrelsen været meget aktive på flere fronter:
Dels i udtalelse til den vedtagne politiske plan: Kultur og Fritid for Haderslev Kommune samt ny organiseringen af Kultur og Fritid frem til år 2022, idet det er lykkedes at få indskrevet billedkunst i Samvirket for Kultur, som væsentligt med repræsentation og med afsatte midler til Billedkunst, samt at talentudvikling inden for billedkunst søges fremmet på lige fod med musik og idræt.

I dette lys skal bestyrelsens arbejde med at sikre billedkunsten gode lokalemæssige forhold ses fremadrettet. Efter mange og lange drøftelser og undersøgelser er processen med at få skabt et kunstens væksthus i Haderslev langt om længe mundet ud i en projektbeskrivelse til etablering af et Kunstvæksthus i det gule pakhus på Teaterstien og som en del af Jomfrustiprojektet. Her tænkes indrettet et hus med muligheder for talentudvikling og iværksættere inden for billedkunst og design. Et hus for professionelle til at udvikle og udfolde sig inden for kunsten i bredeste forstand. Nu er det op til Haderslev Byråd, om der er opbakning, interesse for og villighed til at realisere projektet sammen med privat investor, fondsmidler og egne kommunale midler. Projektet er fremsendt til politiske behandling ultimo februar måned i år. Nu afventer bestyrelsen spændt resultatet.
Kunstforeningen er initiativtager og ikke iværksætter af projektet – det skal overtages af Haderslev kommune med etableringen af en bredt sammensat bestyrelse med repræsentanter fra erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner, billedkunstudøvere, kunstinteresserede m.fl.

Haderslev Kunstforening fortsætter med sit virke i Det gamle Havnekontor m. Vejerbod som hidtil, men indgår gerne med repræsentation i bestyrelsen for et nyt Kunstvæksthus.
Bestyrelsen håber og forventer positiv opbakning fra Haderslev Byråd til ovenstående nye vækstpotentiale for Haderslev Kommune.

Det gamle Havnekontor med Vejerbod har kunstforeningen indgået lejekontrakt med Haderslev Kommune til udgangen af 2026. Vejerboden er i løbet af 2017 blevet flot og godt renoveret, så bygningen fremstår nu anvendelig til kunstneriske aktiviteter for Kunstforeningen, Kunstskolen og andre interesserede mod bidrag til driften.

Ved Kunstforeningens overtagelse af Det gamle Havnekontor 2006 blev der dannet en forening: Havnekontorets Venner mhp. at rejse sponsormidler til driften af bygningen – et arbejde som er fortsat frem til nu med en stor indsats fra Venneforeningens bestyrelse, hvilket har været en meget stor støtte og sikkerhed for kunstforeningens aktiviteter i huset. Det er og har været op ad bakke med at få tegnet og indgå sponsoraftaler med lokale virksomheder og institutioner samt tegne personlig medlemskaber, derfor er bestyrelsen i Haderslev Kunstforenings Venneforening nået frem til beslutning om her i foråret at opløse foreningen og etablere sig som Haderslev Kunstforenings sponsorudvalg bestående af 3 – 5 selv- supplerende medlemmer og tilknyttet Haderslev Kunstforenings bestyrelse som et ad hoc udvalg. Venneforeningens kapital og kommende sponsorindtægter overføres til HKF til indsættelse på en særskilt bankkonto med budget og regnskab som hidtil i et along til HKF`s budget/regnskab.
Fra HKF`s bestyrelse skal der lyde en meget stor tak for den store indsats med at rejse midler til driften af Det gamle Havnekontor og Vejerbod.
Bestyrelsen håber meget, at sponsorudvalget får god opbakning til at fastholde og tegne nye hovedsponsorer og virksomhedssponsorer. TAK.

Haderslev Kunstforening er fortsat meget synlig i kommunens kulturliv og offentlighed – dels ved repræsentation i Billedkunstråd og Kulturelt Samråd – fremover i Kulturelt Samvirke, i presseomtaler i den lokale presse, annoncering og omtale i “Ud i Haderslev”, den landsdækkende Kunstavisen, Face-book og på Haderslev Kunstforenings hjemmeside, som vil overgå til en helt ny udgave i løbet af sommeren 2018 – nærmere herom i fbm. udsendelse af infofolder 2018-2019 og sæsonstart i august.

Foreningens økonomi er fortsat god takket være kontingenter fra en trofast medlemskreds på nær 400 medlemmer – jf. revideret og udsendt regnskab 2017 og budgetforslag 2018.

Stor tak til Venneforeningen og Haderslev Kommune for tilskud til bygningsdriften, til Kulturelt Samråd til foreningsdriften (afholdelse af udstillinger) og Folkeuniversitetet i Haderslev for tilskud til foredragene.
Tak for samarbejde med VUC Syd og Kulturcafeen, Gallerie Rasmus i Odense, Haderslev Stiftsbogtrykkeri og sidst men ikke mindst en meget stor tak til alle vore vagter/tilsynsførende medlemmer ved udstillingerne i Det gamle Havnekontor og på VUC Syd.
Tak til hele foreningens medlemskreds – tak for opbakning og interesse for kunstforeningen – I bærer foreningens fremtid.

Stor tak for et engageret og stort arbejde og samarbejde i bestyrelsen på møder og med løsning af de mange opgaver.
Hermed overlades beretningen til generalforsamlingens kommentering og godkendelse.

På Haderslev kunstforenings Bestyrelses vegne

Arthur Mathiesen, formand Haderslev d. 5. marts 2018

Bestyrelsen kan se tilbage på et meget travlt år med mange møder og aktiviteter.

Den halvfemsårige forening sprudler fortsat af vitalitet og engagement i formidling af god kunst. Og hvad er så god kunst? Et spørgsmål, vi fortløbende drøfter i bestyrelsen med henblik på hele tiden at aftale og sammensætte et spændende årsprogram med udstillinger, foredrag, filmforevisning og udflugter/kunstrejse.
God kunst giver et oplevelses- og følelsesmæssigt kick – rammer følelser og intellekt – bringer os i en ny og anderledes sfære. Gør rigere – giver os nye aspekter og synsvinkler på livets utrolige mangfoldighed. God kunst skabes af kunstnere med skabende talent – naturgivent/medfødt eller tillært igennem uddannelse og ihærdig indsats —- at skabe god kunst er krævende. At spotte den gode kunst til udstillinger er en spændende og vigtig opgave for bestyrelsen. Ofte lykkes det, og til tider rammes, der lidt ved siden af – nogle udstillinger er bedre end andre. Det kan ikke være anderledes – og publikums oplevelser og meninger om udstillingerne er selvfølgelig også meget forskellige. Udstillinger må godt provokere – være vovede – grænseafsøgende. Ikke kun gå efter det sikre – være åben over for nye kunstneriske tiltag – nye kunstneriske talenter. Dette har bestyrelsen efter bedste evne forsøgt at leve op til i det forgangne år.
Vi sluttede sidste års sæson – efter generalforsamlingen i marts – af med den fine keramikudstilling med københavnerkunsthåndværkerne: Turi Heisselberg Pedersen og Lone Skov Madsen – efterfulgt af “Andalusisk inspiration” med keramiker Dorthe Steenbuch Krabbe og hendes to malende døtre: Caroline Krabbe og Luise Haugen – en flot spansk udstilling. Vi sluttede sæsonen af med fotoudstillingen: “Vor forunderlige klode” med fantastiske fotos af den unge talentfulde etnograf og fotograf Casper Tybjerg fra Århus.
På VUC SYD havde vi i april – maj vandreudstilling fra Sammenslutningen af danske Kunstforeninger – SDK – med litografier af Bjørn Nørgaard. Denne udstilling fandt sted i fbm med SDKïs årsmøde her i Haderslev.

Sæson 2016 – 2017 startede efter sommerferien med Ursula Reuter, der hovedsageligt viste litografier – gode grafiske værker. Udstillingen blev flot og godt suppleret og uddybet med hendes spritnye bogudgivelse: “Sten i floden” – alle hendes 15 medbragte eksemplarer af bogen blev solgt på ferniseringsdagen – med signatur.
Næste udstilling blev med Peter Hjort-Lorenzen-slægtningene: Troels Hjort-Lorenzen og Lisbeth Nordskov fra København – de viste malerier, tegninger, skulpturer og smykker. Og efteråret 2016 sluttede vi af med Kirsten Holms meget fine keramiske arbejder under titlen: “Forgængelighedens skønhed”.
På VUC SYD havde vi i november måned en stor flot udstilling med malerier og grafik af Anders Moseholm – som pt. gør sig godt i den nationale og internale kunstverden.

Året 2017 blev indledt med den tyske kunstnergruppe Blanco: Gudrun Thomas-Feuker, Husum med malerier og grafik, Peter Heyer, Slesvig med malerier, tegninger og skulpturer og Regine Haack med malerier – en værksmæssigt meget stor udstilling, hvor vi på forskellig vis blev bragt rundt i kunstnernes billedverden ud fra deres reflektioner på tilværelsens og naturens mangfoldighed.
I øjeblikket har vi udstillingen “Aqua” med keramik og malerier af Anitta Due og glaskunst af Line Gottfredsen Petersen i Det gamle Havnekontor, og her på VUC SYD fransk kunst i samarbejde med Gallerie Rasmus, Odense – kunstnerne er: Anne Brérot, Laurent Chabrolle, Bernard Remusat, Pascal Bordaries og Serge Hélénon.

Udstillingsmæssigt er vi kommet langt omkring i kunstens univers.

I begyndelsen af december havde vi det traditionelle julemarked, hvor der var muligheder for at købe kunst og kunsthåndværk til gode priser. Det blev igen en succesweekend med mange besøgende og et flot salg.
Og i januar i år noget helt nyt:
En “bytte-salg-købs-dag” – en søndag fra 11 – 16, hvor mange kunstgenstande fik nye søm og hjem. En succes, vi regner med at gentage næste år.

I årets løb er der blevet sat ord på kunst – dvs. afholdt en række foredrag:
Ultimo marts sidste år et foredrag af Jørn Buch om kunsten i Hamborg – et foredrag som optakt til en kunstrejse til Hamborg – en rejse, der ikke blev gennemført pga. utilstrækkelig tilslutning.
I fbm. udstillingen “Andalusisk inspiration” havde vi et foredrag om den spanske kunst ved kunsthistoriker Elisabeth Hertzum i april måned.
I oktober et foredrag med Elisabeth Hertzum om “Ægteskabet gennem tiden – belyst ud fra kunsten, litteraturen og filosofien” og i november et rigtig godt foredrag “Vitalismen i dansk litteratur og kultur 1900 – 1960” ved Lise Præstegaard Andersen.

Et nyt indslag i år har været filmforevisning ved Hans V. Bang i oktober måned – to film om henholdsvis keramiker Heidi Guttmann Birck og maleren Michael Kvium.

Kunstrejsen til Hamborg kunne ikke gennemføres, som tidligere nævnt, mens kunstudflugten i begyndelse af oktober til Lemvig og Bovbjerg havde stor tilslutning.
Det var en særdeles god og oplevelsesrig tur.
Ligeså er interessen for turen til Nationalpark Vadehavet stor – den blev fuldtegnet meget hurtigt i januar måned.

Bestyrelsen konstaterer, at der er størst interesse for endags kunstture og egentlig ingen eller vigende interesse for kunstrejser over flere dage. Skal vi helt ophøre med at tilbyde sådanne?

Et kig frem mod sommerferien:
Fra 1. april og frem, til 30. april udstiller Helle Bovbjerg og Mette Mailund med malerier, grafik og keramik.

Kunstskolen og Artiskokgruppen, der holder til på første sal i Det gamle Havnekontor, har udstillinger i kunsthuset i perioden 6. maj – 14. maj.

Og i forbindelse med markeringen af Reformationsjubilæet afholdes
udstillingen: “Luthers hr. Käthe – religiøse billeder” i perioden 20. maj – 11. juni.
En udstilling, der forud herfor belyses med foredraget: “Luthers hr. Käthe” – nonnen, som blev Europas første præstekone og kvinderettighedsforkæmper belyst ved cand.theol Karen Rommedahl onsdag d. 26. april kl. 19 i Det gamle Havnekontor.

Billedkunstrådet i Haderslev Kommune afholder ligeledes et foredrag om reformationen: “Luthers teser i samtidskunsten”. Det sker på VUC SYD tirsdag d. 6. juni kl. 19 med kunsthistoriker og kunstanmelder Lisbeth Bonde, København.

Et omfattende program – et stort arbejde at tilrettelægge, men også at gennemføre:
– Ophængning og nedtagning af udstillinger,
– Tilsyn med udstillingerne,
– Klargøring / renholdelse af lokalerne,
– Møder m.m
– Stor tak til alle i bestyrelsen,
– Stor tak til alle vore hjælpere og supportere for støtte og hjælp med tilsyn/vagt på udstillingerne – dels i Det Gamle Havnekontor og dels på VUC SYD.
– Uden denne kæmpe frivillige indsats ville foreningens program slet ikke kunne gennemføres: TAK

Herudover har bestyrelsen brugt kræfter og tid på, at få gennemarbejdet projekt: “Det gamle Havnekontor m. Vejerbod” – der nu er endt op i, at kunstforeningen til Kultur- og Fritidsudvalget har fremsendt en status og perspektiveringsplan for projektet mhp., at Haderslev Kommune etablerer og driver et kunstens og kulturens fyrtårn/væksthus her på havnen i Haderslev. Et projekt – realiseret ikke må begrænse HKF økonomi og aktivitetsniveau – men være fremmende i begge henseender i forhold til vækst, inspiration og opprioritering af kunst, som livskvalitet og livsglæde/skaberglæde.
Et hus for skabende kunstnere og kunsthåndværkere.
Et væksthus for børn og unge med talent for skabende kunst.
Et hus med faciliteter for iværksættere inden for kunst, kunsthåndværk og design.
Sidst men ikke mindst gode lokalemæssige muligheder for Kunstforeningen til formidling af kunst i form af udstillinger, foredrag, filmforevisning mv.
Samt bedre og større lokaler til Kunstskolens undervisning af børn, unge og voksne.

Et kunstens multihus – en “ART FLOWFACTOY BYGNING” i nært samarbejde med det kommunale skolevæsen (den åbne skole), ungdomsuddannelserne, de videregående uddannelser, Haderslev Erhvervsråd.
Bestyrelsen afventer nu spændt returmeldingen fra det politiske udvalg.

Stormfloden i december medførte heldigvis ikke større skader på bygningerne Det gamle Havnekontor og Vejerbod, om end vandet stod op om dem – plankerne i vejervægten flød rundt om på området, og der var lidt vandindtrængning i kælder og i vejerbod. Nådigt sluppet.

Vejerboden er efter svampeangreb nu blevet renoveret og istandsat – blevet en rigtig god og anvendelig bygning til f.eks. atelier/værksted – småudstillinger mv. Bestyrelsen vil med Haderslev Kommune få indgået aftale om brugen og udlån af bygningen til kunstrelaterede aktiviteter.

Det gamle Havnekontor og Vejerbod fremstår med de løbende forbedringer som nogle smukke og meget anvendelige bygninger til formidling af kunst.
Der er indlagt fjernvarme til erstatning for el-opvarmning i det store udstillingslokale, borebillebekæmpelse foretaget i tagetagen, nye tagrender, nyt centralt alarmsystem til de to bygninger m.v. Tak til Haderslev kommune for investeringerne i de eksisterende bygninger, som både kunstskole og kunstforening har stor glæde af.

Bestyrelsen er repræsenteret i Haderslev Kommunes Billedkunstråd og i Kulturelt Samråd – to vigtige råd til at understøtte kultur og kunst i kommunen. Eksempelvis ved, at der er blevet udarbejdet en skulpturguide over skulpturelle kunstværker i kommunen, arbejdet med gavludsmykning (et værk opsættes her i foråret), en større kunstudstilling med kunst fra Tyskland (Pinneberg) på Haderslev Rådhus og i Det gamle Havnekontor i august-september i år.
Kulturelt Samråd støtter efter ansøgning f.eks. nogle af foreningens udstillinger.

Haderslev Kunstforening er synlig i Haderslev Kommunes alsidige kulturliv – det sker bl.a. igennem presseomtaler af udstillinger, annoncering i Ud i Haderslev og i den landsdækkende Kunstavisen, hjemmeside og på Face-book. Ophængning af plakater og udsendelse af ferniseringskort.
Hjemmesiden er her i vinter blevet fornyet med et lidt andet udseende og opsætning
mhp. en bedre brugervenlighed.

Foreningens økonomi er god – hvilket vil fremgå af regnskab 2016 og budgetoverslag 2017 i de næste punkter på dagsordenen.
Foreningsdriften hviler primært på kontingenterne, tilskud fra Kulturelt Samråd og salg fra udstillingerne- herunder julemarkedet. Bygningsdriften føres som en særskilt del af budget/regnskab – indtægterne hertil kommer dels fra tilskud fra Haderslev Kommune (25.000 kr.) og Haderslev Kunstskole (5.000 kr.) og dels fra Haderslev kunstforenings Venner (30.000 kr.).
Der skal fra bestyrelsens side lyde en meget stor tak til Venneforeningen for dens indsats med at rejse økonomi til bygningsdriften igennem tegning af firmasponsorer, hovedsponsorer og personlige medlemskaber – en opgave, der ikke er let.
Bestyrelsen appellerer til, at vore medlemmer er Venneforeningens bestyrelse behjælpelig med at tegne medlemskaber og pege på sponsorer/hovedsponsorer.
Kunstforeningen kan tilbyde virksomheder og institutioner lån af kunstværker fra HKF`s beholdning, rådgivning i fbm. udsmykning, hjælp med at arrangere kunstudflugter for medarbejdere i virksomheder/institutioner, kunstudstillinger, “gå-hjem-møde” fra kunstudstillinger i Det gamle Havnekontor m.v.

Tak til VUC SYD for et særdeles godt samarbejde om de to noget større udstillinger, vi kan henlægge hertil – spændende og andre lokaliteter – et andet og større publikum (studerende og ansatte), der også får muligheder for at møde kunst. Tak for bistand i fbm. ophængning – tak for flot og lækkert traktement fra Kulturcafé ved ferniseringer.

Bestyrelsen retter sluttelig også en stor tak til alle samarbejdspartnere:
Haderslev Folkeuniversitetsforening for støtte ved gennemførelse af foredrag,
Kulturelt Samråd for tilskud til udstillinger,
Alle vore medlemmer, der påtager sig vagt/tilsyn ved udstillinger i Det gamle Havnekontor og på VUC SYD – og til Ove Jensen for at udarbejde vagtplaner – det er alt sammen en kæmpe hjælp – TAK.
Tak igen til support-støttegruppen af tidligere bestyrelsesmedlemmer for fortsat inspiration og hjælp med opgaver omkring bygninger og udstillinger.

Tak til alle vore mange medlemmer, der støtter med kontingenter og besøg på ferniseringer, udstillinger, foredrag, udflugter m.v. – herigennem er I foreningens bedste ambassadører – I er med til at sikre tilgangen af nye medlemmer – I er bærere af Kunstforeningens fremtid.

Tak for et godt og engageret samarbejde i bestyrelsen om de mange opgaver.

Det var ordene.

Hermed overlades beretningen til generalforsamlingens kommentering og godkendelse.

På bestyrelsens vegne

Arthur Mathiesen, formand
Haderslev d. 22. februar 2017