Foredrag: Hans-Christian Davidsen: Emil Nolde – nazist og antisemit – 26.01.22

I efteråret 2021 udsender Hans-Christian Davidsen på Politikens Forlag en bog om Emil Noldes forhold til nationalsocialismen og regimet i Det tredje Rige, herunder hans antisemitiske synspunkter.
Davidsen har som kulturredaktør på Flensborg Avis beskæftiget sig intensivt med Emil Nolde gennem 25 år og skrev allerede i 2001 artikler om Noldes nazi-fortid.
I bogen analyserer han ikke blot de omstændigheder, der blev blotlagt med den store udstilling på Hamburger Bahnhopf i Berlin sidste år, han går også i dybden med Noldes danske hustru, Ada Noldes, rolle. Det var hende, der med sin direkte tråd til nazitoppen, fik Nolde rehabiliteret af nazisterne efter, at han i første omgang var blevet erklæret som »Entartete Künstler«.
Bogen stiller det afgørende spørgsmål: Hvad skal vi stille op med Nolde som kunstner i dag?
Og den sætter mange af hans værker – især hans »Umalede billeder« og hans portrætter af jøder ind i den ny sammenhæng.
Det bliver naturligvis også en kunstbog med højkvalitative aftryk af nogle af disse Nolde-billeder.
Læs Davidsens kronik i Information, hvor han afslørede historien om Emil Nolde i 2001, hvilket gav anledning til bogen, ved at trykke her.
Hans-Christian Davidsen er født i Haderslev, student fra Haderslev Katedralskole og har familie i Haderslev.
Foredraget vil naturligvis blive ledsaget af mange billeder og bogen vil blive solgt med rabat.
Tid: D. 26/01-22 kl. 19:00
Sted: Haderslev Rådhus, Christian X’s Vej 39, indgang B, 2. Sal.
Pris: Gratis