Gundula Sommerer
Keramisk Rum

8. august til 20. september 2026


Keramisk rum 

Gundula Sommerer er fascineret af overflader, revner og strukturer, tegn på forgængelighed og de sidste år har hun arbejdet med arkitektoniske objekter, såsom trapper, gennemgange og rum.Temaet rum har i Gundulas optik meget at gøre med livets mangfoldighed i almindelighed. Klarhed kontra irritation, trapper, der fører til ingenting, trapper, der fører videre... vejen opad...  Gundula bearbejder emnet keramisk, og med blyantstegninger, der korresponderer med de keramiske objekter. Disse arbejder har en central plads i udstillingen.
Gundula, der har arbejdet med keramik i over 50 år, arbejder kun lidt med glasur, i stedet kalder hun farver frem gennem forbrændingsprocessen. Hun fremstiller bl.a. vaser og stentøjsobjekter med raku-teknik.
 


Gundula, der er født i Elbe i Tyskland, er uddannet billedkunstlærer, hun har studeret keramik og skulptur på Bremen Kunst og Designuniversitet, har været på flere studierejser, bl.a. i USA og Mexico og så har hun i flere år boet og arbejdet i Frankrig og nu hedder lokaliteten Flensborg.
Gundula Sommerer har udstillet rigtig mange steder siden starten i 1996 og nu kan den berejste kunstner altså opleves på Haderslevs havnefront, i Kunsthuset. 
Læs mere om Gundula Sommerer her


Haderslev Kunstforening inviterede til fernisering lørdag den 8. august kl. 14:00
Her var Gundula Sommerer til stede og Ueze Oldenburg spillede på hurdy-gurdy, han fremførte bl.a. musikstykker fra renæssancen og udvalgte egne kompositioner.
Carsten Leth Schmidt stod for åbningstalen
Se video fra ferniseringen her

 

Ueze Oldenburg, mener at lyden fra hurdy-gurdy og sækkepibe passer 
 godt til keramikkens særlige karakter, den brændte ler.
 



Hold i dag

Instagram