Udstillinger og arrangementer i 2018 – 2019:
Det gamle Havnekontor

2018 efteråret, august – december.

  1. august – 16. september – Jes Mogensen ”Skitser og tegninger i stort omfang”
  2. september Kunstudflugt North Art , Kunstwerk Carlshütte, Rendsborg
  3. september – 21. oktober – Bruno Kjær
  4. oktober – 25. november –Moderne kunst fra Vestafrika

Eliten indenfor Vestafrikansk Samtidskunst :

Der er tale om vidt forskellige kunstnere med hver deres helt egen kendetegn i stil, teknik og bagrund, men fælles for dem alle er at de repræsenterer eliten indenfor Afrikansk kunst. De er bl.a af CNN blevet omtalt som the Black Stars of Africa, og alle er internationalt kendt. Flere af dem har faste udstillinger i bl.a. New York, London, Tokyo, Barcelona og Dubai m.m.

  1. november Filmaften for medlemmer af HKF .

1.- 2.  december: Julesalgsweekend

 

2019 foråret,  januar – juni.

  1. januar – 17. februar –”Marskens kunstnere”

med Mogens Davidsen, Bodil Arbjerg Lundby, Dan Thuesen, Malene Hansen, Ghita Beck Svensen og Hanne B. Sønnichsen.

Mogens Davidsen:

Jeg fremstiller skulpturer i bronze og keramik.

Keramikken er brændt som RAKU. Jeg er inspireret af menneskekroppen, fossiler, kropslige fragmenter og konstruktioner.

 

Lars Lisberg, Kunstavisen om Bodil Arbjerg Lundby:

“Der er i stenskulpturerne en egen værdighed og reflekterende ro, og når jeg kommer tættere på dem og bliver dus med dem, træder der markante personlighedstræk frem i det enkelte værk. Og det er et af styrkefelterne i billedhuggeren Bodil Arbjerg Lundbys arbejder. Hendes værker er markante, sensitive og meget nærværende i deres formsprog. De er stenansigter med løftede øjenbryn, det milde åsyn med

det nysgerrige udtryk og det lidt knugede varme og gådefulde i sig.

Skulpturerne er ganske rå, og der kan anes en stille indadvendthed.

Et andet af Bodil Arbjerg Lundbys kendetegn: uhildet, fordomsfri og med stor sanselig indlevelse vibrerer hendes større og mindre Stenprofiler.”

Om Hanne B. Sønnichsen:

Hanne i Højer blev etableret i 1990 – rammen om virksomheden var de første år det tidligere tømrerværksted på adressen – i 2001 blev den nye butiksbygning indviet og tømrerværksted blev væveværksted. I disse rammer fremstilles og sælges kunsthåndværk fra min egen produktion og ting fra dygtige kolleger og producenter, alt sammen noget jeg gerne selv ville eje. Mine egne produkter er hovedsagelig fremstillet af uld, men jeg bruger dog også andre naturlige materialer. I værkstedet arbejdes med vævning, strikning og grundlaget for alt dette er glæden ved at tegne og male. Naturen er den evige kilde til inspiration – ligesom oplevelser og indtryk fra rejser ofte er at spore i mine arbejder. Mit arbejde er egentlig mere en livsstil – min mand og jeg har vort hjem på samme adresse og det hele har han tegnet og bygget – på denne måde er der stor sammenhæng i vort liv.

Nini Duncan skriver om Ghita B. Svensen:

Det er marsklandets enkle linier og fantastiske lys, der er udgangspunktet for Ghitas kreativitet. Uanset hvilken kunstnerisk gren hun beskæftiger sig med – maleri, grafik, keramik, bronze – kommer denne musiske enkelthed til udtryk i værkerne. Ikke underligt, for Ghitas Svensen er født og opvokset i marsklandet, og har valgt at bo i en af de gamle fredede marskgårde i landsbyen Højer.

Man kan i Ghitas arbejder se en enkel krøllestreg som bliver til en flok får i et grafisk blad, til andre tider er det slusens karakteristiske silhuet som bliver anet i de poetiske malerier, og marskens mennesker skildres med ynde og indsigt i de støbte figurer. Maleriet et det primære udtryksmiddel, og i det mestrer hun lyset på en måde så man forstår at uden mørke – intet lys.

Ghita Svensen har udstillet i indland og udland – og har blandt andet udført udsmykningsopgaver for: Statens Institut for Folkesundhed i København, Mommark Handelsskole på Als, Kommunedata i Odense, VUC Ribe, RGW på Rømø og DR Syd.

 

Dan Thuesen: Maler og grafiker.(10

Udannelse:

Det Jyske Kunstakademi 1968-72.

 

Udsmykninger bl.a.:

Teatersalen Højer ungdomsskole, 1991.

 

Illustreret Digtsamling “HER”, Eske K. Mathiesen, Brøndum Forlag, Kunst og Kunstnere i Sønderjylland, 1989. Kunstvejviser med Broby Johansen i Grænselandende, Sønderjylland og Bornhold, 1982.

Solgt til: Aabenraa Museum, Tønder Rådhus, Tønder Museum.

Medlem af: Grænselandsudstilling, Mejlen, B.K.F. Kunstnersamfundet.

Nylige senere udstillinger: 2008: Grenå Kunstforening; Sleswig                     Holsteinische Landesbibeliotek.

2009: Kunstmuseum Heikendof;

Haderslev Kunstforening; Galleri Skovgaard Flovt; Galleri Strædet Møgeltønder; Ågalleriet Frederiksværk; Palæfløjen Roskilde.

 

  1. februar – 24. marts – Kamma Svensson + 2 billeder

I samarbejde med Historisk Arkiv udstilles originalværker, collager, skitser, tegninger fra Magasinet, fotografier, bogillustrationer og trykplader fra illustrerede bøger og meget mere.

Kamma Svensson begyndte allerede i studietiden i Berlin at sende illustrerede artikler til danske aviser. Efterhånden blev tegningen hendes vigtigste udtryksmiddel, og i årenes løb leverede hun talrige vignetter og tegninger til aviserne. Samtidig med at illustrere bøger tegnede hun både til avisernes søndagsmagasiner og flere ugeblade. Selv om S. udviklede og fornyede sin kunst hele livet, havde hendes tegninger fra starten et let genkendeligt særpræg. I Berlin blev hun påvirket af orientalsk kunst og middelalderens bogilluminationer, og en østerlandsk pragt og iderigdom ses i de allerfleste billeder, især i de store farvetegninger, som S. arbejdede med fra omkring 1945. Disse farvemættede tegninger skildrede eksotiske og smukke mennesker i prægtige omgivelser og var særdeles velegnede som illustrationer til eventyrlige fortællinger og bibelske beretninger

Udstillinger:

Sønderjysk Udst., Charl.borg 1937; KE 1938, 1955; Charl. Forår 1955; Grønningen 1957-58, 1962; Caricaturistes Danois, Mus. de Beaux-Arts, Liège 1964; Gent. kunstnere, Gent. Rådhus 1974, 1977; Kvindel. Kunstneres Samf. 1976, 1986; Pol. grafiske særtryk, Kunstindustrimus., Kbh. 1976; Gentofteudst., Gent. Rådhus 1980, 1984; Da. bladtegnere, Nordjyll. Kunstmus. 1980; De tegner Politiken, Haderslev Bibl. 1980. Separatudstillinger: Studio Schrader, Kbh. 1942; Bachs Kunsthdl., Kbh. 1944; Henning Larsen, Kbh. 1960; Gal. Gammel Strand (s.m. Per Lütken og Lise Warburg) 1965, 1968, 1973, 1978; Da. Centralbibl., Flensborg 1966; Kvindernes Bygn., Kbh. 1969; Gal. Admiralg., Kbh. (s.m. Lise Warburg) 1982, I erindring om en tegner, 1988.

Værker

Farvetegninger: 3 tegn. over ordet: Og det onde som jeg ikke vil, det gør jeg (1944); Gøglere (1966); David og Batseba I (1966); Pigerne i Pisa (1966); Lucy in the Sky with Diamonds (1968); En drøm om blomsterfolket foran Vasilikatedralen (1969); Salomos Højsang 1.5 (1974); I begyndelsen var ordet (1976); La papesse, Tarot (1985); Fisk og fugl, fra min fortid…(1986); Rosabelle Verde (1987). Øvrige værker: Tegninger fra Zoo (1944); Rejseskitser (1960); Lignelsen om de ti brudejomfruer (sorttegn. 1969); Tivoliplakaten (1978); Mor og barn i stjernesol, Det da. julemærke (1981); Michelsens juleske (1982); Adam og Eva og skabelsens dage (karton til gobelin vævet af Lise Warburg, 1982); Sydslesvigs foren. julemærke (1984); landskabsakvareller og sammenklip. Illustrationer: Elmar Drastrup: Lille Nanok, 1944; Ærbødigst og K.S.: Brødet, som Lise så gerne ville spise, 1949, (billedbog); Ester Boch: Lea får en lillebror, 1971; Aischylos: Prometeus, 1975; Johs. Møllehave: Josefs drømme, 1975; Kirsten Hare: Trillioner af katte, 1977; C.J. Elmquist: Noas erindringer, 1979; Årets korssting, 1979; J.F. Starklint: Rubrikdigte, 1980; Poul Svensson: Frøslevskrinet, 1981; K. S.: Da Prosper Alpanus og Rosabelle Verde tryllede om kap, 1988 (billedbog).  Forfatter: Lisbet A. Lund (L.Lu.) fra Weilbachs kunstnerleksikon.

 

 

  1. marts – 22. april (m. Påske)”Højtryk og andre indtryk” Tine Hind

Billede 1:Fra serien ‘Running’

Lasercut/træsnit, højtryk på lærred, 60×60 cm, 2018.

 

Billede 2:’Vi kunne lade som ingenting og tage tilbage’  Lasercut, højtryk på lærred, 100×180 cm, 2018.

Tine Hind(1953)

 

Uddannelse: 1973-74 Rijks Akademi, Amsterdam, Holland ,1975-76 Aarhus Kunstakademi, 1977 Stats Akademi, Poznan, Polen.

 

Medlem af:Kunstnersamfundet, BKF, Danske Grafikere, Fyns Grafiske Værksted, Kvindelige Kunstneres Samfund, KS PRO, KS Riimfaxe

Nyere seperat Udstillinger: 2018 Odder Kunstforening, Odder, 2018 Fortegården, Riisskov, 2018 Hos Marianne Isager, Tversted, 2017 Separat i Påsken, Galleri Arte, Lildstrand.

Legater og Stipendier bl.a.:2015 Catito Damar, Sao Paulo, Brasilien, 2014 Kulturpuljen Aarhus Kommune, 2009 Nagoya University of Arts, Japan, 2009 Toyota Fonden, DK, 2005-1998 Anna E. Munchs legat se i øvrigt kunstnerens hjemmeside:

 

  1. marts – Generalforsamling 2019 – VUC Syd

 

  1. april – 19. maj (m. St. Bededag)

”Arch Hands” Henrik Brahe og hans fotografi.

 

  1. maj – 5. juni Kunstskole/Artiskok

 

  1. juni – 23. juni (evt. 30. juni) – (m. Pinse). evt. Poul Christensen (Arthur)

 

Povl Christensen ville oprindelig have været maler, og efter de traditionelle forberedende øvelser på Teknisk Skole blev han da også optaget på Kunstakademiets malerskole. Det var i september 1926. Tre år senere debuterede han på Kunstnernes Efterårsudstilling. I 1930 tog C. springet fra malerskolen til grafisk skole, hvor Aksel Jørgensen var drivkraften bag den både praktisk og teoretisk rettede undervisning. Der arbejdede C. indtil 1938 med de klassiske grafiske teknikker: Træsnit, radering og litografi, hvis kunstneriske udtryksmidler han allerede dengang nysgerrigt eksperimenterede med og senere bidrog til at udvide. C. opgav i øvrigt aldrig maleriet, heller ikke mens han gik på grafisk skole. I 1933 trådte han, fireogtyve år gammel, for første gang frem som bogillustrator med en række små, menneskeligt modne og teknisk set fuldkomne træsnit til Steen Steensen Blichers Brudstykker af en Landsbydegns Dagbog. Med disse træsnit, der formelt støtter sig til englænderen Thomas Bewicks xylografier, placerede C. sig straks som en usædvanlig grafisk akkompagnatør til klassisk litteratur, på samme tid lyttende og tolkende, ydmyg og diskret nærværende. Alligevel indtrådte en pause på hele syv år, før det næste illustrerede bogværk forelå, træsnittene til H.C. Andersens Fodreise fra Holmens Canal til Østpynten af Amager i Aarene 1828 og 1829. Men derefter tog det fart. Alene i 1941 udkom bøger af Kaj Munk, Pär Lagerkvist, Ambrosius Stub samt endnu engang H.C. Andersen og Blicher med billeder af C., snart i form af originalgrafik, snart som reproduktioner af træsnit, raderinger og tegninger. Denne hektiske, næsten feberglødende aktivitet fortsatte med uformindsket styrke. I besættelsestidens dystre, men for den kulturelle aktivitet befordrende år, skabtes grundlaget for den smukke, illustrerede bog, og C. var foregangsmanden. Også efter 2. verdenskrigs ophør udgik en stadig strøm af billeder fra hans værksted. Det var især den klassiske litteratur, der optog ham. Hans to foretrukne danske forfattere var uden tvivl Blicher og H.C. Andersen. Dem begyndte han med at illustrere, og til dem vendte han gang på gang tilbage. Men også Saxo, Kingo, Brorson, Holberg og Tom Kristensen hørte til hans favoritter, ligesom Shakespeare, Goethe, Gogol, Poe og mange andre. Det blev i årenes løb til små tohundrede publikationer, som C. satte sit grafiske præg på, både som illustrator og tilrettelægger, snart alene, snart i samarbejde med andre. C. beskæftigede sig ikke kun med billedet i bogen, men med bogen som sådan: “Bogen er og skal være en uopløselig helhed, og findes der illustrationer, må de kun fornemmes, være noget der støtter. Og vi, der udfører disse illustrationer, må forstå, at vi gør tjeneste for noget, der er langt større end os selv, vi skal føle beundring og respekt for ordet.” I erkendelse heraf betragtede C. billedet i bogen som sidestillet med satsbilledet. For ham var valg af skrift, klummestørrelse, papirkvalitet osv. af samme betydning som den kunstneriske udsmykning. Det var altid helheden, der talte. Alting blev efterprøvet, vendt og drejet. Det gjaldt også i bogstavelig forstand hans egne træsnit. De ses undertiden gengivet spejlvendt i den særlige reproduktionsteknik, der kaldes galvanotypi, ikke nødvendigvis begrundet i oplagets størrelse, men af rent kunstneriske, bogæstetiske hensyn. I Kobberstiksamlingen findes foruden hundredvis af løsblade og talrige illustrerede bøger et meget omfattende arkivmateriale, der giver førstehåndsviden om kunstnerens utrættelige og som regel vellykkede kamp med det grafiske materiale. I slutningen af 1954 slog C. sig ned i Bergen og virkede i de mere end tre år, opholdet varede, som lærer i grafik, dels ved Studieatelieret, dels på Kunsthåndverkerskolen. Opholdet tilførte hans kunst nye impulser. Billederne voksede i højde og bredde, motivisk og menneskeligt, og teknisk eksperimenterede han, som en af de få danske grafikere i dette århundrede, med kobberstikket, på en måde en logisk videreførelse af hans graveringer i træ.

Udstillinger:

KE 1929-34, 1937-38; Charl. Forår 1932, 1941, 1952-54; Corner 1933-34, 1955-58, 1960, 1962, 1982; Koloristerne 1935-37, 1941; Decembristerne 1941-46, 1953; Den fynske Forårsudst. 1944; Grønningen 1948-49; Charl. Eft. 1953; KP 1957; Fluesvampen 1958; Å-udst. 1961; Den frie Udst. 1964-65, 1968, 1970-71, 1973-78; Grafisk Kunstnersamf., Charl.borg 1931, 1937 (interskand. grafik), Kunsthallen, Kbh. 1952, jub.udst., Kobberstiksaml. 1959; Moderne da. træsnit, raderinger og litografier, Tokyo 1937; Nord. Grafik Union, Victoria and Albert Mus., London m.fl. 1938-39; Tegn.udst., Stat. Mus. for Kunst 1940-41; Vild Hvede, Kunstindustrimus. 1941; Aksel Jørgensens elever gennem 25 år, Charl.borg 1946; Den ill. bog. 8 da. tegnere, Illums Bolighus 1948; Da. tegnere, Kunstnernes Hus, Oslo 1948; Nord. bogkunst, Kunstindustrimus. 1948; Da. boghåndværk gennem tiderne, 1482- 1948, smst. 1949; Den store nord. kunstudst., Charl.borg og Den frie Udst. bygn. 1949; Bogtryk og bogbind, Nordenfjeldske Kunstindustrimus., Trondheim 1952; Bog og tryk. Kbh. Bogtrykkerforen. jub.udst., Rådhushallen 1953; Expo. de gravures danoises, Cannes 1954; Kunstakad. Jub.udst., Charl.borg 1954; Da. grafik gennem 30 år, Hvedekorns udst., Bruun-Rasmussen, Kbh. 1957; Sculptures et art graphique danois, Det da. Hus, Paris 1958; 4 da. grafikere, Kobberstiksaml. 1958; bien. i Venezia 1958; Three Da. Printmakers, vandreudst. i USA 1959-60; Da. illustratorer 1910-60, Fr.berg Rådhus 1960; Bøger og billeder gennem 25 år, Fischers Forlag 1936-61, Kunstindustrimus. 1961; Da. grafik i dag, Kunstforen., Kbh. 1963; Oluf Hartmann og hans legat, smst. 1963; Foren. Kunst på Arbejdspladsen, Fr.berg Rådhus 1964; Dänische Graphik der Gegenwart, Städtisches Mus., Flensburg 1966; Et resumé, Da. nutidskunst, Clausens Kunsthdl., Kbh. 1966; Det da. Selskabs udst. af moderne da. grafik, Edinburgh, Lyon og Milano 1966; 6 da. grafikere, The Smithsonian Inst., Washington 1967; Grafikbien., Firenze 1970; Grafik gennem 150 år, Nordjyll. Kunstmus. 1976; Kunstnere omkring Clausens Kunsthdl., Aalborg Kunstpav. 1986. Separatudstillinger: Ramme-Larsen, Kbh. 1935; Arnbaks Kunsthdl., Kbh. 1938; Fischer og Krarup, Kbh. 1941; Haugesund Kunstforen. 1955; Nat.mus., Sth. 1956; Athenæum, Kbh. 1959; Kbh. Hovedbibl. 1961; Clausens Kunsthdl., Kbh. 1962, 1987; Marienlyst Slot, Helsingør 1969 (retrosp.); Lolland-Falsters Stiftsmus. 1976; Esbjerg Kunstmus. 1977; Den blå fugl, Kobberstiksaml. 1979; Bergen, Haugesund og Stavanger Kunstforen. samt Kunstnernes Hus, Oslo 1980-81.

 

Værker

Malerier: Tidligt forår (erhv. 1934, Randers Kunstmus.); Sommerlandskab (1937, Stat. Mus. for Kunst); Landskab i november (1939, Randers Kunstmus.). Bogillustrationer: (Hvor intet andet er anført: træsnit). Steen Steensen Blicher: Brudstykker af en Landsbydegns Dagbog, 1933; H.C.Andersen: Fodreise fra Holmens Canal til Østpynten af Amager i Aarene 1828 og 1829 (reproduktioner, 1940, samtlige 39 træsnit udg. året før i 10 ekspl. som håndsign. prøvetryk); Kaj Munk: Navigare necesse, 1940; Pär Lagerkvist: Det befriede Menneske, 1941; H.C.Andersen: I Sverrig, 1941 (pennetegn.); Steen Steensen Blicher: Udvalgte Noveller, 1941 (reprod.); Henrick Thomæsøn Gerner: Hesiodi Dage eller Rijmstock, 1942 (galvanos); N.V. Gogol: Julenat, 1943 (reprod.), 10 ekspl. med håndsign. træsnit; Geoffrey Chaucer: Konen fra Bath, 1943 (reprod. af raderinger); Thomas Kingo: Salmer i Udvalg, 1943; Steen Steensen Blicher: E Bindstouw. Fortællinger og Digte i jysk Mundart, 1944 (galvanos); H.A.Brorson: Salmer, 1945; Da. Folkeviser, ved Ernst Frandsen, 1945 (reprod. af raderinger og træsnit), fotografisk genoptryk 1966; Ørnevisen, 1946; J.L. Heiberg: En Sjæl efter Døden. En apocalyptisk Comedie, 1946 (galvanos); Robert Louis Stevenson: Skatteøen, 1946 (reprod. af pennetegn.); William Shakespeare: Tragedien om Hamlet. Prins af Danmark, 1947 (tegn. med litografisk kridt); H.C.Andersen: Reisekammeraten, 1947 (koldnålsraderinger); H.C.Andersen: Skyggen, 1947; Poul Martin Møller: Lægdsgaarden i Ølseby-Magle, 1948 (reprod.); Tom Kristensen: Den syngende Busk, 1949 (offsetreprod. af akvatinteraderinger); samme: Li Tai Pe’s Død, 1949 (reprod. af tegn., delvis i farver); Søren Kierkegaard: In vino veritas, 1949; Steen Steensen Blicher: De tre Helligaftener. En jydsk Røverhistorie, 1950; Ørnevisen, 1951 (reprod. af pennetegn.); Christopher Fry: Damen vil nødig brændes, 1951; H.C. Andersen: Valdemar Daae. Hvad Vinden fortæller om Valdemar Daae og hans Døttre, 1951; Hans Povlsen: Steen Steensen Blicher, 1952; Tom Kristensen: De forsvundne Ansigter. Symfonisk Udvalg af Tom Kristensens asiatiske Lyrik og Prosa, 1953 (reprod. af akvatintaraderinger); Steen Steensen Blicher: Marie, 1953 (reprod.); Grevinde Leonora Christinas Jammersminde, 1955 (reprod. af akvatintaraderinger); Jeppe Aakjær: Kong Wolle og andet jydsk, 1956; Caroler ved Juletid, ved Kai Friis Møller, 1956 (reliefætsninger på zink); Ludvig Holberg: Jeppe paa Bierget eller Den forvandlede Bonde, 1961; Johann Wolfgang von Goethe: Faust. Tragediens første del, 1964 (reprod.); H.C. Andersen: Tolv med Posten, 1965 (reprod.). Mappeværker: Tolv Træsnit fra Byen, 1935, (s.m. Kaj Ejstrup, Søren Hjorth Nielsen og Reidar Magnus); Efteraar, 1937 (10 raderinger); H.C.Andersen: Valdemar Daae, 1952; N.F.S. Grundtvig: Paaskeliljen, 1952; Tom Kristensen: De forsvundne Ansigter, 1953 (24 raderinger, indledn. af Erik Fischer); H.C. Andersen: Snedronningen, 1953; Saxo: Amlet, 1953; Tre Ballader, 1961 (39 reliefætsninger, indledn. af Erik Dal); Ill. til Goethes Faust I, 1965 (45 træ- og linoleumssnit, zinkætsninger og scraperboard, forord af Erik Fischer). Litterære arbejder: Tanker om kunst i: Horisont, Oslo 1957, nr. 6-7, 199-202; Om kunst i: Hvedekorn, 1958, nr. 1, 6- 7; Billedet i bogen i: Hvedekorn, 1960, nr. 6, 179-83; Om grafisk erkendelse i en teknisk brydningstid i: Tidsskr. for Bogvenner, 1964, 2. rk., nr. 6, 114-16; Den blå fugl. Noget om kunst i: Den frie Udst., kat. 1969, 9-14; Den blå fugl. Noget om kunst i: Lommebog 9, Kobberstiksaml. 1979, (forord af Erik Fischer).

Forfatter: Jan Garff (J.G)