Kunstnere: Bente Østergaard Sørensen, Else Rønne, Karoline Bach Larsen, Kirsten Charles Stavnsholt, Susanne Aaes og Yoko Meinertz
6 nyuddannede keramiske billedkunstnere præsenterer værker fra deres afgangsudstilling. Værkerne repræsenterer et bredt spektrum af keramiske discipliner, og er skabt ved en eksperimenterende og metodisk tilgang til opgaven.
Keramikerne har hver især udviklet og forfinet deres kunstneriske udtryk, med afsæt i det fælles læringsgrundlag.
Yoko Meinertz: Formens poesi
Yoko Meinertz søger efter den usynlige tiltrækning af brugsgenstande, der ligger udover deres funktion. Den ubeskrivelige tiltrækning, der gemmer sig bag den velkendte og funktionelle form.
Tager man funktionaliteten ud af en brugsting, har den så stadig sin berettigelse? Med det afsæt undersøger hun, om genkendelige former uden deres funktion kan skabe nye dynamikker og oplevelser, nu hvor de
er taget ud af den oprindelige kontekst.
Formernes overflade er monokrome, for at skabe ro til den rene form. En verden udtrykt i hvid, kan i sin ro være dybere end en verden i farver.
En dyb, farveløs verden kan vise mere end hvad man kan se med det blotte øje.
Karoline Bach Larsen: Murværk er Fletværk
“Tektonik: Læren om opbygning og sammenføjning af elementer til en helhed, fx i arkitektur eller kunst”
– Den Danske Ordbog
Karoline Bach Larsens afgangsprojekt tager afsæt i en række kulturhistoriske teorier om sammenhængen mellem vævemetoder og lerets udtryk i arkitekturen.
Projektet undersøger ligheder mellem murværkets forbandt og fletværk samt vævede tekstiler. Ved at
betragte de rytmiske strukturer i tekstiler og bygningsværker undersøger hun et gensidigt forhold, hvori teknik og æstetik komplimenterer hinanden.
Med knuste mursten og rå ler skabes keramiske formsten, der efter brænding bygges til samlede
strukturer. Der er fokus på forbandet mellem de keramiske enheder, og hvordan samlingen påvirker den konstruerede forms æstetiske udtryk.
Kirsten Charles Stavnsholt: Jeg er en vådeng
Værket består af en samling håndmodellerede objekter, hvor fisk og insekter kommer i klemme og nye arter viser sig.
Kirsten bor i Funder Ådal, der hvor isen fra istiden stoppede lige inden Jyllands højderyg. Derfor er naturen kuperet og fyldt med vand.
For 20 år siden var engen i ådalen et dambrug. Her blev produceret tons og atter tons af ørreder. Engen er blevet renset op og er kommet sig over mange års fiske-landbrug.
Nu er det en vådeng, som er regenereret ovenpå dambruget. Den er vibrerende og huser insekter, blomster og søgræs på en seng af kildevæld.
Historien om transformationen fra dambrug til vådeng giver form til Kirstens værk ”Jeg er en vådeng”. Den rummer mørket og dystopien i forandringsprocessen. Det er uvist hvilke skabninger der gemmer sig i dyndet og om der opstår nye hierakier. Kirsten forestiller sig en verden over jorden og en underverden. I sin proces opdager hun sit slægtsskab med engen.
Else Rønne: Harmonisk ubalance
Else Rønne formgiver en både sanselig og funktionel samling af brugskeramik i stentøj og porcelæn. Hendes arbejde fokuserer på asymmetri i forhold til traditionelle centrerede former og eksperimenterer med at forene kontraster i formsprog, såvel som farve og overflade.
I Else Rønnes arbejde er det essentielt at bryde med den forventelige og traditionelle symmetri – at tilføre en ubalance, som skaber visuel undren og nysgerrighed, og at arbejde på grænsen af funktionalitet og teknik. Æstetik og sanselighed tillægges i dette arbejde lige så stor vægt som brugsværdi og funktionalitet.
Afgangsprojektet består af en borddækning uden konventionelle serier af ens dele. I stedet er hver del unik, men alligevel forbundne gruppevis i et fælles formsprog, og kan kombineres på utallige måder.
Susanne Aaes: Down The Rabbit Hole – Ingen kan leve uden guld
“Down The Rabbit hole” er en leg i et eventyrligt univers, en fortolkning af et middagsbord.
Med inspiration fra Tim Burtons filmatisering af Alice i Eventyrland og Miyzakis japanske tegnefilm skaber Susanne Aaes en parallel verden i en forvrænget virkelighed.
Ved brugen af forskellige virkemidler og materialer såsom ler, guld, glas og boblende glasurer skabes der overdådige kompositioner af mad – fade af østers, kylling, gris og brød.
Installationen skaber sanseindtryk af ødselhed og overflod, som styrker den eventyrlige finurlighed og leder beskueren ind i “The Rabbit Hole”.
Bente Østergaard Sørensen: Brændte Indtryk
Bente præsenterer en serie keramiske cylindre, skabt med råmaterialer fra Mors. Ved at sammensætte drejede cylindre med både rå og glaserede overflader, opstår der en dyb og udtryksfuld kontrast. Disse elementer er kernen i Bentes Værk, hvor hun skaber sin egen skov, der trækker spor fra nære og fjerne livsindtryk.
I processen eksperimenterer Bente med forskellige teknikker, herunder håndens aftryk i leret, bearbejdning af ler, udvikling af glasurer og brændingsmetoder med det formål, at forfine sit eget personlige udtryk. formmæssigt eksperimenteres der med mange variationer, lige fra skulpturelle objekter til krukkeformede cylindre.
Hendes inspiration strækker sig bredt fra de smukke aflejringer på Hanklit til de fortryllende bambuslunde i Japan. Bambussen er symbolet på styrke, forbindelse og fleksibilitet. Denne fortælling har formet værket “brændte Indtryk”.
