Bruno Kjærs installation Moving Archive har afsæt i en barndomserindring. Installationen Moving Archive kan karakteriseres som et fragmenteret erindringsunivers, dannet af billeder, drømme, forestillinger, sanseindtryk.
Moving Archive en installation af billedkunstneren Bruno Kjær
Udstiller i kunstbygningen, Vejerboden og havnebassin
Bogen har en central og gennemgående rolle i Bruno Kjærs kunstneriske praksis. Bogen som grundlaget for optegnelser, opdagelser, kortlægning og erkendelser. Den fysiske bog har gennem århundreder været det centrale medium for vores forståelse af verden i alle dens aspekter.
Bogen er derfor også et væsentligt element i installationen Moving Archive. Bruno Kjærs installationer har ofte karakter af biblioteker eller arkiver, der kan karakteriseres som et fragmenteret erindringsunivers, dannet af billeder, drømme og sanseindtryk. De kan ses som forsøg på at fastholde det erindrede og beskytte det uanset erindringens ufuldkomne karakter.
Et centralt afsæt i installationen Moving Archive er en barndomserindring. Tilbage i 1966 druknede Bruno Kjærs fætter der var sømand. En tragedie der gjorde stort indtryk på den dengang 13 årige Bruno Kjær Bruno Kjær. I Bruno Kjærs fantasiverden døde fætteren ikke, han fortsatte sin rejse rundt i verden til eksotiske lande. Erindringen om fætteren blev glemt for 40 år senere at dukke frem igen i kunstnerens erindring. Denne gang for at blive bearbejdet/brugt kunstnerisk.
Installationen Moving Archive kan tolkes som et imaginært arkiv i den betydning, at der er skabt et helt anderledes univers i arkivets billede, et univers, der er personligt reflekteret og et kunstnerisk univers.
Bruno Kjærs kunstpraksis har fulgt to spor. Det ene spor er solo – og gruppeudstillinger indenfor kunstinstitutionens udstillingssteder. Det andet spor er udstillinger uden for kunstinstitutionen i nedlagte fabriksbygninger, pakhuse, biblioteker og beskyttelsesrum. Men også i søer og vandløb. Nogle vil måske huske hans projekt De Lyttende, der bestod af flydende blåmalede hoveder, der dukkede op forskellige steder i Haderslev.
Nu lytter De Lyttende endnu en gang i Haderslev. De er dukket op i bassinet nær Street Dome.
Fernisering d.22.september kl.14.00 – 16.00
Udstillingen kan ses frem til d.21.oktoberog. Der er åbent i weekender kl. 13 -16.
Mere information:
Bruno Kjær
Mobil 24661059
Hjemmeside: brunokjaer.dk
Bruno KjærArbejdsområder: Installationer,Grafik Medlem af: KKArt, Kunstnersamfundet, Billedkunstnernes Forbund (BKF) Legater og priser: 2001 Arbejdslegat, Statens Kunstfond, 1992 Søren-prisen 92 (Socialdemokratiet i Nordjyllands kulturpris), 1987 Statens Kunstfond (præmiering), 1986 Karsten Amstrups Mindelegat, 1986 Jørgen Laage-Petersens Mindelegat Stillinger og hverv: 1984 og 85 Censor på Kunstnernes Påskeudstilling (KP), 2008-2014 Kunstfaglig leder af Kunsthal Nord, Aaborg, 2010-2013 Medlem af Aalborg Kommunes Kunstfond. |
Se mere om Bruno Kjær her: http://www.brunokjaer.dk/