Jakob Clausen, galleristen fra Galleriet på Slotsgrunden, gik bort 1/12-2020 74 år gammel.
Han var sønderjyde og havde boet mange steder og i Haderslev i årerne 1970-1986. I Haderslev kom hans indsats til at betyde meget for kunstlivet, kunstinteressen og præsentationen af adskillige af samtidens kendte og senere anerkendte billedkunstnere udstillede og besøgte byen i perioden 1974- og op til midt i 1980erne. Han repræsenterede bl.a. kunstnere som Per Kirkeby, Peter Louis Jensen, Richard Winther, Poul Gernes, Leif Kath, Ursula Reuter Christiansen, Bjørn Nørgaard, Erik Hagens, Jørgen Rømer, Hans Henrik Lerfeldt, Ole Find og andre eksperimentelle avantgardister i det danske kunst-og kulturliv. Om som dermed også kom til at præge mere end et årti i Haderslev, med provokerende udstillinger, happenings, film og bl.a. Bjørn Nørgaards arbejde med en opgave for Statens Kunstfond, eller om 1. vk skildret i postkort.
Han satte sit kvalificerede præg på byens kunst liv, Haderslev Museum, Haderslev Kunstforening og andre interesserede.
Jakob Clausen havde været officer, stud. theol. og i 1981 cand. theol., gallerist med Galleriet på Slotsgrunden (i områdets gamle sprøjtehus) senere også i Galleri 25 i Slotsgade 25., var fodboldtræner, læste kunsthistorie for sjov og havde en familie med 2 børn.
Hans galleri hentede kunder fra hele Jylland og Fyn, også kommunen var kunde, selvom hans mening om de kommunale kunstindkøb ikke faldt i god jord. Ikke at han provokerede for det alene, men fordi han synes der skulle opleves de nye måder, udtryksformer etc. Som den danske kunst avantgarde kunne vise.
I et interview med journalisten Niels Lindvig 1981, falder der nogle centrale udtalelser fra Jakob Clausens mund, der er med til at portrættere ham:
”Kunstnere arbejder ud fra nødvendighed!”
”Søndagsmalere ud fra lyst eller for sjov- det er de fleste!” –
”Kunstforeningen udstiller kun det pæne, sofastykkerne” – ”Jeg gik ud af Kunstforeningen fordi jeg ikke kunne blive formand for bestyrelsen!” – ”Haderslev er musikkens by – det er fortrinligt. Flotte kor, god kirkemusik, opera på Katedralskolen- roser til Heramb Christensen, Sven Prip og Ravn Jensen ”-og så tilføjer JC-”Slesvigske Fodregiments Musikkorps! Kommunen skal dog have ros for at ha’ sat skub i Teatergruppen Møllen og Aktivitetshuset. Om Aktivitetshuset er lidt præget af venstreorienterede? – ”Vås-, jeg er selv borgerlig og også officer. Derfor kan jeg godt forstå, at nogle bliver sure, når de ikke kan hamle op med de venstreorienterede aktiviteter, men demokrati må være noget med at alle har lige ret og frihed til at ytre sig”.
I marts 1974 arrangerer Haderslev Kunstforening, med Jacob Clausen som primus motor, en udstilling med billedkunstneren Per Kirkeby. Et dristigt valg, for der er ikke tradition for at vise hans kunst i byen eller omegnen. Per Kirkeby var meget alsidig i sit udtryk, både malede han på klassisk maner, skabte happenings, skrev romer og digte, producerede film og meget andet. Det blev så heller ikke en kunstudstilling i gængs forstand, men en installation. Det bliver indledning til et spændende årti.
En ny udstilling følger trop, med Koldingkunstneren Erling Jørgensen. Senere den ranhusianske kunstner Sven Dalsgaards udstilling ”Flag Dannebrog-Flag”. Borgerskabet og museumsfolkene raser.
Senere følger Marskandiserbilleder, overmalede af billedkunstneren Richard Winther, Rdo. Han engagerer sig i den nye byfest Kærmessen og får bl.a. udfærdiget billeder til at placere på badges som udføres af lokale kunstneriske kræfter såsom Ole Find, Jørgen Bjerre og ham selv. Han forsætter med at udgive postkort til alle sine udstillinger. Han inviterer fortsat de mere eksperimenterende kunstnere på besøg. I juni udstiller han værker af den autodidakte tegner og grafiker Jørgen Rømer og samtidig proklamere Jacob Clausen at han vil skabe en film om tilblivelsen af en skulptur, det er Bredebrokunstneren Ole Find, der bearbejder en større granit sten. I september er det Billedkunstneren Leif Kath, autodidakt, udstiller sine, ofte naturalistiske, men minimalistiske grafiske værker. Han var i 1971 medstifter af den grafiske sammenslutning Trykkerbanden og er nu også medlem af sammenslutningen Jylland.
Jakob Clausen udtrykker sig ofte i medierne og han fortæller at bl.a. intet besvær har med at invitere og få anerkendte kunstnere til, byen. Han nævner selv dem tyske fotograf Michael Ruetz, grafikeren og politkunstneren Klaus Staeck og muligvis Joseph Beuys. Ikke noget med at flyve lavt her! Ursula Reuter Christiansen udstiller for første gang i Galleriet på Slotsgrunde med udstillingen ”Brogede Billeder”.
I april 1979 begynder Bjørn Nørgaard sit arbejdet med et monument i granit i Galleriet på Slotsgrunden, her arbejder han med flere materialekategorier såsom glas, gips, ler, træ og granit. Bearbejdningen af disse materialer munder ud i et monument, som afspejler de tanker han forestiller sig, til en stillet opgave fra Kunstfonden, en udsmykning. Der lægges an til en film. Karakteristisk for Jakob Clausens arbejde er, som med eks-skolekunstnerne at benytte ethvert muligt medie eller materiale for at udtrykke det væsentlige.
Jakob Clausen var den første der prøvede at kategorisere postkort og udstille dem. Han havde en samling på 14.000 postkort fra de første til 60ernes kort, og det kom der et lille hæfte ud af, som Eks-skoleprojektet udgav i anledning af udstillingen ”Krigen i Haderslev” i 2014. Han arrangerede og udstillede selv egne affaldsmaterialer, indkøbsposer i plastic og andre sekundære materialekategorier, – det holdt han aldrig op med. Senest op til sin død producerede han bemalede pølsebakker, afrivninger fra plakatsøjler og lignende, ofte med smukke resultater efter bemaling med tusch. ”Nutiden hænger på 15 søjler i sprøjtehuset”, (Vestkysten 22/2-80).
Jakob Clausen, inviterede mange forskellige mennesker til at udstiller, også nogen for hvem det var meget fremmed, men alligevel havde hans udstillinger en ny slags gennemgående kvalitet.
Han kunne arbejde i små formater og store, det største har nok været ”Krig og fred” (også kaldet Arme og Ben VI), på Haderslev Museum, var en kollektiv udstilling med Jakob Clausen om omdrejningspunkt med bidrag af Bjørn Nørgaard, Peter Louis-Jensen, Al Hansen (USA), Ursula Reuther Christiansen, Poul Gernes, Erik Hagens, Henning Christiansen komponerede fløjte stykket ”Opus 134” spillet af Thomas Jensen. Øvrige medvirkende var Hannah West-Knudsen, Karen Mikkelsen, Lene Adler Petersen. Om krig, mod krig, for freden 1980.
Jakob deltog aktive, levende og udfordrende i diskussioner om byens kulturliv, Haderslev Kunstforenings indhold, det nye kulturhus, ”Slotsgade 25”, kunstens vigtighed og meget andet. Et samvær med Jakob Clausen kunne være udfordrende men mest af alt udviklende og inspirerende.
I 1990 udstillede Jakob Clausen egene værker i SIDs lokaler, i Nørregade, flot åbningstale af MF Poul Quist Jørgensen.
Det fortsatte med mange interessante udstillinger indtil han over kort tid udfasede sit galleri og blev en del af kulturhuset ”Slotsgade 25”, hvor han var med til at grave biografrummet ud, men fokuserede særligt på husets galleri. Hans udadvendthed og ønsket om at familien skulle tage del i hans virksomhed, havde nok tæret på familien i flere år og han flyttede senere til Kolding og hans liv tog en ny drejning fortsat med aktivt kunstnerisk virke. Af og til skabte han udstillinger, inde og ude det fri med egne visuelle eksperimenter og hans indsamling af korstingsbroderier, hjalp forfatteren til at skabe udstillingen Broderede mesterværker på Haderslev Museum og viden i forbindelse med udstillingen ”Broderede mesterværker” på Haderslev Museum 2015. Nu afhængig af gangapparat, motoriseret stol og til sidst, trissen rundt i den lille, men med mærkelige ting, stopfyldte skatkammeragtige hyggelige lejlighed i Kolding, midtby. Officeren holdt fast, trods svaghed.