Helga Kristmundsdottir (Island, nu DK), udstiller malerier inspireret af den storslåede islandske naturs vildskab. Ekspressionistisk maleri inspireret af naturen.
“Landskaberne får mæle yderligere i kraft af deres inciterende farvevalg, hvor paletten spiller i naturfarver- jordfarver og videre over blåt isprængt rødt og hvidt for ikke at tale om en lysende gul farve. Hermed sætter alle farverne hinanden i relief.
Intensiteten i billederne understreges også af maleriernes formater via deres oftest kvadratiske former, der samler værkerne helt specielt kraftfuldt.” – Kunsthistoriker Bente Hammershøj
“Kristmundsdóttir maler mere ekspressionistisk, hvor farverne, rene og blandede, synes at vælte frem på lærredet et eller andet sted fra og lægge sig lag på lag og gennem forskydningerne i netop farverne opstår der former og struktur, der bliver til voldsomme landskaber.
Der er ingen tvivl om at det er de islandske landskaber, der præger malerierne, det gælder også hvor der er tale om oprindeligt danske forlæg og inspiration. Alle indtryk synes at blive transformeret til en særlig form for urnordisk landskab uden spor af mennesker, eller måske er det snarere en søgen efter arketypiske mytologiske landskaber fra en svunden sagntiden, der ligger før sagaerne.
Man fornemmer i flere malerier, at her kunne Aser og Jætter lige have trukket sig tilbage til deres gudeverden, der er uden for menneskenes rækkevidde, og efterladt deres legeplads til naturen selv. Hun synes således at arbejde med en række indre følelsesladede billeder hvorigennem alle oplevelser undergår en transformation og tilføres dramatik og vildskab. Det er stærke billeder, der vibrerer af fart og bevægelse på den ene side og af netop skæbne og drama på den anden. Indlagt i de farver, der synes at vælte op fra farvebrønde fra fortiden står ofte en række sorte grafiske struktur, der skaber skel, dybde og perspektiv i billederne. Hun danner billedfortællinger, hvor naturens enorme kræfter er uimodståelige, voldsomme og alt omfattende, og hvor landskabets enkelte dele ikke nødvendigvis er skildret naturalistisk selvom de mørke jordfarver har en dominerende plads.”
Erik Meistrup, Kunstavisen
