Illustrator og grafiker 1909-1977.
Udstillingen viser bl.a. et af Povl Christensens grafiske hovedværker, nemlig 26 store illustrationer til Leonora Christinas : Jammersminde, udført i 1955.
Der vil være fernisering for udstillingen d. 8. juni kl. 14. Udstillingen åbnes af: Ole Holm Larsen, Kolding Kunstforening og grafisk tilrettelægger af Mogens Pahuus bog om Povl Christensen
Povl Christensen ville oprindelig have været maler, og efter de traditionelle forberedende øvelser på Teknisk Skole blev han da også optaget på Kunstakademiets malerskole. Det var i september 1926. Tre år senere debuterede han på Kunstnernes Efterårsudstilling.
I 1930 tog C. springet fra malerskolen til grafisk skole, hvor Aksel Jørgensen var drivkraften bag den både praktisk og teoretisk rettede undervisning. Der arbejdede C. indtil 1938 med de klassiske grafiske teknikker: Træsnit, radering og litografi, hvis kunstneriske udtryksmidler han allerede dengang nysgerrigt eksperimenterede med og senere bidrog til at udvide. C. opgav i øvrigt aldrig maleriet, heller ikke mens han gik på grafisk skole.
I 1933 trådte han, fireogtyve år gammel, for første gang frem som bogillustrator med en række små, menneskeligt modne og teknisk set fuldkomne træsnit til Steen Steensen Blichers Brudstykker af en Landsbydegns Dagbog. Med disse træsnit, der formelt støtter sig til englænderen Thomas Bewicks xylografier, placerede C. sig straks som en usædvanlig grafisk akkompagnatør til klassisk litteratur, på samme tid lyttende og tolkende, ydmyg og diskret nærværende. Alligevel indtrådte en pause på hele syv år, før det næste illustrerede bogværk forelå, træsnittene til H.C. Andersens Fodreise fra Holmens Canal til Østpynten af Amager i Aarene 1828 og 1829. Men derefter tog det fart. Alene i 1941 udkom bøger af Kaj Munk, Pär Lagerkvist, Ambrosius Stub samt endnu engang H.C. Andersen og Blicher med billeder af C., snart i form af originalgrafik, snart som reproduktioner af træsnit, raderinger og tegninger. Denne hektiske, næsten feberglødende aktivitet fortsatte med uformindsket styrke.
I besættelsestidens dystre, men for den kulturelle aktivitet befordrende år, skabtes grundlaget for den smukke, illustrerede bog, og C. var foregangsmanden. Også efter 2. verdenskrigs ophør udgik en stadig strøm af billeder fra hans værksted. Det var især den klassiske litteratur, der optog ham. Hans to foretrukne danske forfattere var uden tvivl Blicher og H.C. Andersen. Dem begyndte han med at illustrere, og til dem vendte han gang på gang tilbage. Men også Saxo, Kingo, Brorson, Holberg og Tom Kristensen hørte til hans favoritter, ligesom Shakespeare, Goethe, Gogol, Poe og mange andre.
Det blev i årenes løb til små tohundrede publikationer, som C. satte sit grafiske præg på, både som illustrator og tilrettelægger, snart alene, snart i samarbejde med andre. C. beskæftigede sig ikke kun med billedet i bogen, men med bogen som sådan: “Bogen er og skal være en uopløselig helhed, og findes der illustrationer, må de kun fornemmes, være noget der støtter. Og vi, der udfører disse illustrationer, må forstå, at vi gør tjeneste for noget, der er langt større end os selv, vi skal føle beundring og respekt for ordet.” I erkendelse heraf betragtede C. billedet i bogen som sidestillet med satsbilledet. For ham var valg af skrift, klummestørrelse, papirkvalitet osv. af samme betydning som den kunstneriske udsmykning. Det var altid helheden, der talte. Alting blev efterprøvet, vendt og drejet. Det gjaldt også i bogstavelig forstand hans egne træsnit. De ses undertiden gengivet spejlvendt i den særlige reproduktionsteknik, der kaldes galvanotypi, ikke nødvendigvis begrundet i oplagets størrelse, men af rent kunstneriske, bogæstetiske hensyn. I Kobberstiksamlingen findes foruden hundredvis af løsblade og talrige illustrerede bøger et meget omfattende arkivmateriale, der giver førstehåndsviden om kunstnerens utrættelige og som regel vellykkede kamp med det grafiske materiale. I slutningen af 1954 slog C. sig ned i Bergen og virkede i de mere end tre år, opholdet varede, som lærer i grafik, dels ved Studieatelieret, dels på Kunsthåndverkerskolen. Opholdet tilførte hans kunst nye impulser. Billederne voksede i højde og bredde, motivisk og menneskeligt, og teknisk eksperimenterede han, som en af de få danske grafikere i dette århundrede, med kobberstikket, på en måde en logisk videreførelse af hans graveringer i træ.
Udstillinger:
KE 1929-34, 1937-38; Charl. Forår 1932, 1941, 1952-54; Corner 1933-34, 1955-58, 1960, 1962, 1982; Koloristerne 1935-37, 1941; Decembristerne 1941-46, 1953; Den fynske Forårsudst. 1944; Grønningen 1948-49; Charl. Eft. 1953; KP 1957; Fluesvampen 1958; Å-udst. 1961; Den frie Udst. 1964-65, 1968, 1970-71, 1973-78; Grafisk Kunstnersamf., Charl.borg 1931, 1937 (interskand. grafik), Kunsthallen, Kbh. 1952, jub.udst., Kobberstiksaml. 1959; Moderne da. træsnit, raderinger og litografier, Tokyo 1937; Nord. Grafik Union, Victoria and Albert Mus., London m.fl. 1938-39; Tegn.udst., Stat. Mus. for Kunst 1940-41; Vild Hvede, Kunstindustrimus. 1941; Aksel Jørgensens elever gennem 25 år, Charl.borg 1946; Den ill. bog. 8 da. tegnere, Illums Bolighus 1948; Da. tegnere, Kunstnernes Hus, Oslo 1948; Nord. bogkunst, Kunstindustrimus. 1948; Da. boghåndværk gennem tiderne, 1482- 1948, smst. 1949; Den store nord. kunstudst., Charl.borg og Den frie Udst. bygn. 1949; Bogtryk og bogbind, Nordenfjeldske Kunstindustrimus., Trondheim 1952; Bog og tryk. Kbh. Bogtrykkerforen. jub.udst., Rådhushallen 1953; Expo. de gravures danoises, Cannes 1954; Kunstakad. Jub.udst., Charl.borg 1954; Da. grafik gennem 30 år, Hvedekorns udst., Bruun-Rasmussen, Kbh. 1957; Sculptures et art graphique danois, Det da. Hus, Paris 1958; 4 da. grafikere, Kobberstiksaml. 1958; bien. i Venezia 1958; Three Da. Printmakers, vandreudst. i USA 1959-60; Da. illustratorer 1910-60, Fr.berg Rådhus 1960; Bøger og billeder gennem 25 år, Fischers Forlag 1936-61, Kunstindustrimus. 1961; Da. grafik i dag, Kunstforen., Kbh. 1963; Oluf Hartmann og hans legat, smst. 1963; Foren. Kunst på Arbejdspladsen, Fr.berg Rådhus 1964; Dänische Graphik der Gegenwart, Städtisches Mus., Flensburg 1966; Et resumé, Da. nutidskunst, Clausens Kunsthdl., Kbh. 1966; Det da. Selskabs udst. af moderne da. grafik, Edinburgh, Lyon og Milano 1966; 6 da. grafikere, The Smithsonian Inst., Washington 1967; Grafikbien., Firenze 1970; Grafik gennem 150 år, Nordjyll. Kunstmus. 1976; Kunstnere omkring Clausens Kunsthdl., Aalborg Kunstpav. 1986. Separatudstillinger: Ramme-Larsen, Kbh. 1935; Arnbaks Kunsthdl., Kbh. 1938; Fischer og Krarup, Kbh. 1941; Haugesund Kunstforen. 1955; Nat.mus., Sth. 1956; Athenæum, Kbh. 1959; Kbh. Hovedbibl. 1961; Clausens Kunsthdl., Kbh. 1962, 1987; Marienlyst Slot, Helsingør 1969 (retrosp.); Lolland-Falsters Stiftsmus. 1976; Esbjerg Kunstmus. 1977; Den blå fugl, Kobberstiksaml. 1979; Bergen, Haugesund og Stavanger Kunstforen. samt Kunstnernes Hus, Oslo 1980-81.
Værker
Malerier: Tidligt forår (erhv. 1934, Randers Kunstmus.); Sommerlandskab (1937, Stat. Mus. for Kunst); Landskab i november (1939, Randers Kunstmus.). Bogillustrationer: (Hvor intet andet er anført: træsnit). Steen Steensen Blicher: Brudstykker af en Landsbydegns Dagbog, 1933; H.C.Andersen: Fodreise fra Holmens Canal til Østpynten af Amager i Aarene 1828 og 1829 (reproduktioner, 1940, samtlige 39 træsnit udg. året før i 10 ekspl. som håndsign. prøvetryk); Kaj Munk: Navigare necesse, 1940; Pär Lagerkvist: Det befriede Menneske, 1941; H.C.Andersen: I Sverrig, 1941 (pennetegn.); Steen Steensen Blicher: Udvalgte Noveller, 1941 (reprod.); Henrick Thomæsøn Gerner: Hesiodi Dage eller Rijmstock, 1942 (galvanos); N.V. Gogol: Julenat, 1943 (reprod.), 10 ekspl. med håndsign. træsnit; Geoffrey Chaucer: Konen fra Bath, 1943 (reprod. af raderinger); Thomas Kingo: Salmer i Udvalg, 1943; Steen Steensen Blicher: E Bindstouw. Fortællinger og Digte i jysk Mundart, 1944 (galvanos); H.A.Brorson: Salmer, 1945; Da. Folkeviser, ved Ernst Frandsen, 1945 (reprod. af raderinger og træsnit), fotografisk genoptryk 1966; Ørnevisen, 1946; J.L. Heiberg: En Sjæl efter Døden. En apocalyptisk Comedie, 1946 (galvanos); Robert Louis Stevenson: Skatteøen, 1946 (reprod. af pennetegn.); William Shakespeare: Tragedien om Hamlet. Prins af Danmark, 1947 (tegn. med litografisk kridt); H.C.Andersen: Reisekammeraten, 1947 (koldnålsraderinger); H.C.Andersen: Skyggen, 1947; Poul Martin Møller: Lægdsgaarden i Ølseby-Magle, 1948 (reprod.); Tom Kristensen: Den syngende Busk, 1949 (offsetreprod. af akvatinteraderinger); samme: Li Tai Pe’s Død, 1949 (reprod. af tegn., delvis i farver); Søren Kierkegaard: In vino veritas, 1949; Steen Steensen Blicher: De tre Helligaftener. En jydsk Røverhistorie, 1950; Ørnevisen, 1951 (reprod. af pennetegn.); Christopher Fry: Damen vil nødig brændes, 1951; H.C. Andersen: Valdemar Daae. Hvad Vinden fortæller om Valdemar Daae og hans Døttre, 1951; Hans Povlsen: Steen Steensen Blicher, 1952; Tom Kristensen: De forsvundne Ansigter. Symfonisk Udvalg af Tom Kristensens asiatiske Lyrik og Prosa, 1953 (reprod. af akvatintaraderinger); Steen Steensen Blicher: Marie, 1953 (reprod.); Grevinde Leonora Christinas Jammersminde, 1955 (reprod. af akvatintaraderinger); Jeppe Aakjær: Kong Wolle og andet jydsk, 1956; Caroler ved Juletid, ved Kai Friis Møller, 1956 (reliefætsninger på zink); Ludvig Holberg: Jeppe paa Bierget eller Den forvandlede Bonde, 1961; Johann Wolfgang von Goethe: Faust. Tragediens første del, 1964 (reprod.); H.C. Andersen: Tolv med Posten, 1965 (reprod.). Mappeværker: Tolv Træsnit fra Byen, 1935, (s.m. Kaj Ejstrup, Søren Hjorth Nielsen og Reidar Magnus); Efteraar, 1937 (10 raderinger); H.C.Andersen: Valdemar Daae, 1952; N.F.S. Grundtvig: Paaskeliljen, 1952; Tom Kristensen: De forsvundne Ansigter, 1953 (24 raderinger, indledn. af Erik Fischer); H.C. Andersen: Snedronningen, 1953; Saxo: Amlet, 1953; Tre Ballader, 1961 (39 reliefætsninger, indledn. af Erik Dal); Ill. til Goethes Faust I, 1965 (45 træ- og linoleumssnit, zinkætsninger og scraperboard, forord af Erik Fischer). Litterære arbejder: Tanker om kunst i: Horisont, Oslo 1957, nr. 6-7, 199-202; Om kunst i: Hvedekorn, 1958, nr. 1, 6- 7; Billedet i bogen i: Hvedekorn, 1960, nr. 6, 179-83; Om grafisk erkendelse i en teknisk brydningstid i: Tidsskr. for Bogvenner, 1964, 2. rk., nr. 6, 114-16; Den blå fugl. Noget om kunst i: Den frie Udst., kat. 1969, 9-14; Den blå fugl. Noget om kunst i: Lommebog 9, Kobberstiksaml. 1979, (forord af Erik Fischer).
Forfatter: Jan Garff (J.G)
